Hun stirrede på barnet. Det skreg. Så vendte hun sig kortfattet om, uden en mine. Et udtryksløst ansigt. Et grædende barn. Så begyndte hun at gå i rask tempo. Hun stoppede ikke op en eneste gang. Hun så sig end ikke tilbage, men lyden af barnegråd og et desperat råb på barnet mor blev ved. Barnet løb dog ikke efter hende, til trods for længsel efter at være sammen med hende. Hun blev mindre og mindre. Han kunne ikke længere se hende og så blev råbet blot endnu højere. Det nyttede dog ikke. Hun kom ikke tilbage. Hun var væk.