Manden i den påtagede storm stirrer, de knitrende atmosfærer spændt ud mellem vores øjne på den kølige boulevard. Aldrig har jeg set så bestemt et menneske, skæbnelinjen i hans håndflade nærmest forstrukket til en klinge skabt i viljens ord, som vil ændre hans omverden. Bag de sorte dybder i frakken gemmer sig det stålbelagte menneske, dækket i integritet. Han er den store illusionist, fuldkommen i sit dunkle præg, og intet skal komme ham i vejen, ønsker det ikke at fejes elegant af gaden. Han er det persona, jeg ville frygte mest af alt, og ham sliber jeg horn med nu.