Ind imellem undrer det mig, at disse kvinder vil have med mig at gøre, for jeg er der jo ikke. Det er et skuespil, en sammentømret facade af charmerende tale og komplimenterende opførsel, der rummer mystik og fare. Den sidste egenskab er nok det tætteste min opdigtede personlighed kommer på mit sande jeg.

Disse stævnemøder, disse kvinder, der blåøjede lapper al mit sludder i sig. De tror endda på det meste jeg siger. De ønsker kun løgnen.
Stævnemøderne ender ofte i et samleje. Selv denne akt er indstuderet og et skuespil.
Jeg ringer aldrig tilbage.
Jeg er så utroligt ensom.