Smilet var på mine læber konstant dagen lang. Hver gang jeg tænkte på den her dreng blev jeg så glad. Det var ikke til at tro blot et menneske kunne få mig i så godt humør. Hans øjne som kiggede ind i mine var så magisk. Uforklarligt. Et chok farede gennem mig. Hjertet hamrede nogle takter over. Jeg havde fået ondt i maven af nervøsitet, men det var der jo egentlig ingen grund til. Sommerfuglene fløj lige pludselig rundt i min mave, men jeg prøvede at glemme det. Kuldegysen gjorde mine hår på armen rejste sig. Klumpen i halsen, gjorde jeg havde så svært ved at tale sammen med denne dreng. Han var noget af det flotteste jeg nogensinde havde set hele mit liv. Der var bare et eller andet ved ham som gjorde mig helt blød om knæene. Hver gang jeg så ham, prøvede jeg på at snakke med ham, men jeg kunne ingen ord få ud af min mund. Hvad var der sket med mig? Jeg havde fået en masse ny energi og positive tanker i mit sind. Hver gang jeg så ham sammen med nogen piger, fik jeg det rigtig dårligt - måske et stik af lidt jalousi? Pigerne var langt smukkere end jeg. Hvordan kunne de være så smukke? De brugte en masse make-up, men det gjorde virkelig også bare sit. Øjenvipperne var så fyldige og flotte, samt lange. Øjenskyggen var i forskellige farver og eyelineren var taget så forsigtigt på. De lignede virkelig bare nogle prinsesser som lige havde fået deres prins. De prøvede at gøre alt for at imponere ham, men han virkede ikke til at være interesseret. Mon han havde andre ting i tankerne? Min indre stemme fortalte mig jeg burde tage det stille og roligt. Ingen grund til bekymring. Jeg skulle nok en dag have mod nok til at gå hen for at snakke med ham.