Drabble-drama

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv et meget kort fiktivt drama på præcis 100 ord, også kaldet en drabble. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Mine ord hang tungt i luften på kontoret. Langs bordene flyttede folk blikket til deres skærme uden at svare. Jeg blev stående, så rundt på kollegerne og forsøgte at holde ryggen rank, men inden i krympede jeg mig sammen.
Lis rejste sig uden et ord og greb sin jakke.
Ikke også Lis. En afvisning jeg ikke ville kunne bære. Alle andre end Lis.
Jeg slog blikket ned og trådte til side så hun kunne komme forbi, men hun stoppede og lagde hånden på min skulder.
"Jeg vil gerne med dig."
Hendes smil stod printet for mit blik resten af livet.

Skriv kommentar

Besvarelsen Invitation er publiceret 25/07-2012 15:26 af Lars Vennike Nielsson (LarsN) under skriveøvelsen Drabble-drama.
Version 1 - 25/07-2012 15:26
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

12 år siden
#1 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Flot! Men to ord for meget efter min smag. Du skaber en dobbelt-konfekt i linjen: ', men inden i krympede jeg mig sammen.' vil mene at 'mig sammen' her dækker over 'krymper', så det vil jeg ikke savne. Lidt som at 'bakke baglæns.' Eller 'runde cirkler'.

Tænker at sagen måske drejer sig om en partner, der smutter og starter for sig selv. Bare et gæt.

Mikala
12 år siden
12 år siden
#2 Jesper Rugård Jensen (Jesper R)
God beskrivelse af en konfrontation og forløsningen af denne. Jeg kunne rigtig godt have tænkt mig at læse, hvad det var han sagde.
Man skriver vel normalt prentet :-).
12 år siden
12 år siden
#3 Simone Strandvad (SimoneJS)
Godt skrevet, for jeg bliver voldsomt nysgerrig: hvor skal de hen? hvad er der sket?
bliver næsten lidt irriteret over at jeg som læser ikke får det at vide, men det samtidig også det der fanger mig, så med mindre at det sted, hvor de skal hen har et eller andet fedt tvist på sig, så er det perfekt at den stopper her.

Men, seriøst, hvor skal de hen?
12 år siden