Jeg havde endelig fundet verdensende og var lykkelig over mit fund. Det havde været en lang og barsk rejse med intriger og en del personlige tragedier.
Hvad jeg ikke havde været igennem, for at kunne sidde her, med benene hængende ud over verdensende.
Jeg knipsede løs med mit billige kamera, forsøgte at finde en god vinkel.
Jeg måtte opgive at fange øjebliket, om lidt var det måske forbi.
Jeg nynnede en glad melodi som jeg ikke huske navnet på. Alt hvad jeg kan huske er, at min mor plejede at nynne den, når jeg følte at livet så sortes ud.