Om lidt trykker jeg. Foran mig, Nationalbanken, hvis glasmure spejler den gamle børs.
De gamle penge skulle spejles i de nye. Arkitektens tanke, da han slog de første skitsestreger.
Engang byttede du en kurv æg med en halv sæk korn. Engang var penge kun for rige. Engang kunne de veksles til guld. I dag stoler vi på, at pengene på skærmen altid kan veksles til take away.
Om lidt trykker jeg på enter. Så vil samtlige danske bankkonti gå i nul. Formuer vil forsvinde, og gæld vil fordufte.
Lad panikken sprede sig. Jeg er anonymous. Jeg glemmer ikke. Forvent mig.