Hun ændrede sig efter den dag, men ingen vidste hvorfor. Kun ham, ham som havde givet hende den smerte som langsomt ødelagde hende indefra og ud, ham som havde tvunget hende til at blive voksen i alt for ung en alder. Ingen vidste det og ingen måtte nogensinde vide noget om det. Indvendig druknede hun i tårer og i skam og udadtil gav hun sin smerte videre til sin familie, slog sin mor og smadrede hjemmet, hun gjorde hendes families liv til et rent helvede. Andre fik nu den smerte hun havde holdt inde i flere år. Han gav din lille pige udvendige og indvendige ar, som hun aldrig kunne slippe af med, kun ti år gammel og alligevel gik hun igennem den smerte alene. Det skar i hendes hjerte hver gang hun så ham, hver gang han var nær. Synet af ham fik hende til at tænke tilbage til den aften, den aften hvor hendes liv ændrede sig for altid. Han lå og nussede hende da de andre var faldet i søvn kyssede hende blidt på halsen, lå og kærtegnede hende blidt på inderlåret, han tog sin hånd langsomt op til hendes trusser og hev dem i et hurtigt ryk af hende, hun var så bange for hvad der skulle ske at hun ikke gjorde modstand. Så chokeret at hun ikke engang kunne skrige. Han bøjede hende lidt forover. Tårerne trillede ned af kinderne på hende, da han langsomt trængte ind i hende. Hans stille stønnen blev voldsommere og voldsommere og sluttede i et stort støn. Han trak sig ud af hende og uden et ord gik han ud af værelset og lod hende ligge tilbage med en smerte, en smerte så stor at den ikke kan beskrives, en smerte som ingen kan forstå, en smerte og en hemmelighed der stadig sidder i hende.