Kære Mille

Hvis du læser det her skal du vide at jeg elsker dig. Hvis du læser det her ser du mig ikke igen.

Jeg har lige fået at vide af 2. piloten at vores motor under venstre vinge er gået ud. Og at flyets elektronik er ikke eksisterende. Jeg tror vi flyver i blinde. Vi er i øjeblikket over vand, og jeg kan ikke se land til nogen sider. Alt er sort. Det er omkring en time siden vi fløj fra London.
Fuck hvor jeg hader vand!
Nu har du omsider fået ret i at det ikke kan betale sig at flyve med privatfly.
Jeg har ikke mærket noget turbulens eller noget endnu, men jeg kan høre piloternes desperate kamp for at komme i kontakt med et kontroltårn. Det nærmeste går jeg ud fra.
Jeg er ikke vant til at skrive i hånden, men min computer er for første gang nogensinde, blevet placeret i lastrummet. Det eneste jeg har, er min sorte notesblok og den fyldepen du gav mig i bryllupsgave forrige år. Det ville nok også være meningsløst at skrive dette på computer hvis vi styrter i vandet.
Sig til Lucas at jeg elsker ham og at han skal følge sine drømme. Det samme gælder selvfølgelig for dig. Jeg er ked af at skulle forlade dig på denne måde, men du er stærk. Stærkere end jeg nogen sinde har været.
Mine ører føles som om de er ved at implodere. Vi må være på vej ned. Hurtigt.

2. piloten har lige været ude og give mig en iltmaske og bedt mig indtage sikkerhedspositionen. Jeg håber jeg bliver høj af ilten, så jeg ikke skal se frygten i øjnene når vi rammer vandet. Jeg håber vi ikke rammer vandet.
Det er svært at skrive med hoved mellem benene, men det giver mig noget at tænke på.

Lyset er lige kommet tilbage i kabinen. Jeg ved ikke hvad der sker nu.

Jeg elsker dig.