En dagdog?
Kellany Bram...
11 år siden
god start på dagen
Jette Peters...
7 år siden
Romanprojekt, kunst, bog ...
Shirley Anke...
11 år siden
Alice, we are not in Wond...
Tine Sønder ...
12 år siden
Lad Mig Lige Stikke Hoved...
Kianna Kitte...
2 år siden
Lokumsdyret
Regitze Møbi...
10 år siden
Driving home for Christma...
Camilla Rasm...
8 år siden
Rygestop
David Hansen...
8 måneder, 20 dage siden
Introduktion til mig
Anne Olsen (...
9 år siden
And they say, the worst ...
Julie Vester...
11 år siden
Lommefilosofi og valg - K...
Kasper Lund ...
9 år siden
Græsken
Halina Abram...
7 år siden
sofaen eller.......
Hanna Fink (...
11 år siden
Hold kæft og vær smuk og ...
Maria jayash...
1 år, 8 måneder siden
Musik fra USSR og Danmark
Halina Abram...
6 måneder, 28 dage siden
Det første palindrom-år
Olivia Birch...
10 år siden
Dagen idag virker langsom
Kellany Bram...
11 år siden
Hvad Naja kan.
Camilla Rasm...
11 år siden
The same old storie
Julia Stampe
7 år siden
Verden holder vejret!
Marlene Gran...
12 år siden
Brakvand
Marie Martin...
11 år siden
Tilstand - stilstand
Sylvia Ebbes...
11 år siden
I aften ser vi Hobitten i...
Carsten Cede...
10 år siden
Så er vi nået frem
Ragnhild Bac...
10 år siden
Kan jeg mon lære at elske...
Neola
3 år siden
Bare endnu en torsdag
Barepernille
10 år siden
Om at spise æbler som Bor...
Olivia Birch...
10 år siden
Hej. Og farvel igen. - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
12 år siden
Tanker, om mig, livet, nu...
PernilleBB
3 år siden
Livet, døden og kærlighed...
Ace Burridge...
12 år siden
Bon jovi
Martin Micha...
5 år siden
Slush ice til en hund
Regitze Møbi...
10 år siden
Faldskærmsudspring - Kasp...
Kasper Lund ...
8 år siden
Det at tænke positivt
Ace Burridge...
12 år siden
Vent på mig
Halina Abram...
7 år siden
Kaos, vrede og kærlighed
Line Ley Jen...
4 år siden
poop
Regitze Møbi...
10 år siden
Bliver jeg nogensinde god...
Jønsse
8 år siden
Syv år af livet - Dag 10/...
Ryan Raskoln...
3 måneder, 17 dage siden
Israel
Salomon
9 år siden
This is not a Bridget Jon...
Camilla Rasm...
9 år siden
Katten ude af sækken
Suree Lio (L...
12 år siden
Månemand
Camilla Rasm...
16 år siden
Åh den vrede, den vrede!
Bastian
12 år siden
Morgens musik
Halina Abram...
7 år siden
Velkommen til oversprings...
Michala Esch...
12 år siden
En røverhistorie i toget
Anders Husma...
9 år siden
Galleri partner
Poul Brasch ...
7 år siden
Fredag 21 Marts - 2014
Sine Simonse...
10 år siden
Svampe
Halina Abram...
7 år siden
Glansbilledemennesker - K...
Kasper Lund ...
8 år siden
I dag skulle det være.
Hannah White...
9 år siden
Mit lys brænder
Tine Sønder ...
11 år siden
Der var engang.
Ruth Christe...
8 år siden
Farvel til ”vores udveksl...
Carsten Cede...
10 år siden
Romanskrivning!!
Pernille S. ...
10 år siden
Dag 7 på fyldepennen. Sta...
Gaffa Brandt
11 år siden
At skrive mig ud af tinge...
Bastian
12 år siden
Personlig udvikling
Rud Stenfisk...
3 år siden
Min skat plejer at passe. Eller faktisk plejer jeg at få penge tilbage i skat. Sådan gik det ikke i år.
Jeg skal være den første til at indrømme at jeg bare ikke fatter noget af Skat. Derudover er jeg ikke sikker på at de selv er helt med på det normalt. Jeg har før kontaktet dem og fået en ting at vide, argumenteret for at det ikke kunne passe. blevet overbevist om at jeg skulle betale skat af skatten for til sidst at finde ud af at jeg havde mere ret end dem - uden at jeg stadig forstår mig på hvorfor.
Fordi jeg har så lidt styr på skatten tyer jeg også til at henvende mig til venner for at få lidt ro i sindet omkring det. Sidste år garanterede en af mine venner mig også at pengene ville passe til sidst. Men jeg endte for første gang med at skulle betale restskat. Det kom som en overraskelse for mig. Og på det tidspunkt tænkte jeg at det ville være bedre at deale med restskatten senere på året og så tage renterne med, end at deale med den med det samme. Det tidspunkt kom så her den anden dag.

Den gang jeg fandt ud af at jeg havde restskat henvendte jeg mig til mit arbejde for at få sat trækprocenten op. Dér fik jeg at vide at jeg skulle tale med Skat om den slags ting. Så er der fløjet flere måneder afsted og endelig har jeg været tvunget til at deale med det. Så jeg ringede til Skat.
Ved Skat fik jeg at vide at restskatten skyldtes at jeg ikke længere var i fagforening. Den var jeg røget ud af ved et uheld da jeg forsøgte at melde mig fra A-kassen som pt. er unødvendig for mig som studerende. Men der var tilsyneladende noget fradrag dér som hverken jeg eller min ven har tænkt på. Fint tænkte jeg. I det mindste giver det ikke problemer næste år.

Men problemer er der. Damen jeg talte med tog lige et ekstra kig på mine sager og konstaterede at jeg betalte alt for lidt i skat i år. Det skyldes at min arbejdsgiver er gået over til at bruge mit hovedkort. Jeg har oprindelig givet dem mit bi-kort - hvorfor synes de så pludselig at de skal trække fra mit hovedkort? Anyways, det betyder pludselig at jeg har opbrugt mit fradrag for resten af året og skylder Skat penge.
Grunden til at jeg ikke har haft bemærket det er at jeg ikke synes jeg har kunne se det på min indkomst. Den er ikke blevet større fra sidste år i mine øjne. Faktisk lidt mindre som forventet pga. et par timers mindre arbejde om ugen. Eller det er ihvertfald sådan som jeg har opfattet det. Så nej, jeg har ikke været klar over det før nu. Jeg er ikke typen der tjekker min lønseddel minutiøst igennem for at se hvad der går hvor hen - fordi jeg simpelthen ikke forstår hvad tingene betyder alligevel. Trækprocenten er til at forholde sig til. Men fradrag og alle de forskellige former for skatter ved jeg intet om. Men man kan så sige at min viden er blevet udvidet. Når man ved hvad man leder efter på lønseddlen er det næsten til at se.

Faktisk er det et helvede for mig. Jeg synes jeg har levet knebent i forvejen. Vi er endnu ikke nået til næste måned, så jeg ved ikke hvad det fradrag jeg jo kommer til at føle er røget 2 gange kommer til at betyde for mig. Jeg bruger virkelig ikke mange penge i forvejen. De faste udgifter fylder en del i mit budget. Det sidste stykke tid har jeg gået og overvejet om jeg havde råd til ny t-shirt og nye bukser. Mine nuværende cowboybukser, de eneste som egentlig passer mig, har nemlig et hul på indersiden af låret. Så jeg har brug for et par nye. Jeg har også det som jeg kalder mine arbejdsbukser. De er for store til mig - og derfor gode når man sætter ved kassen. De har også et begyndende hul på indersiden af låret. Jeg mangler i lige så stor grad en ny bluse/t-shirt. Dem jeg har er enten forvaskede, kyber op når jeg har dem på eller på anden måde forkerte til mig. Kunne egentlig også godt bruge en ny BH. Jeg havde ellers lige købt en ny og så blev den væk. Aner ikke lige hvordan. Men har en hvor metalbøjlen kryber ud. Den er vist ikke værd at beholde. Det er ikke fordi jeg normalt køber dyrt tøj. Jeg køber billigt tøj. HM-tøj, tilbudstøj og t-shirts til en 50-75 kr.
En anden ting er at min cykel trænger til reperation. Der er dybe revner i sædet. Mine magnetlygter dur ikke længere. Min forbremse dur heller ikke. Mine gear dur nogle gange.
Derudover kunne jeg godt have ønsket mig en ny seng - tror bare det bliver ved ønsket. Der er lige så meget i vejen med den nuværende som der næsten kan være. Heriblandt at jeg normalt ligger og sover på en revne.

Så hvor går mine penge egentlig hen? Jeg er ikke rigtig storforbruger at nogle luksusvarer som jeg selv kan se det. Jo, jeg har gjort en ting i år som er en luksus som jeg ikke har gjort før. Jeg tog en uge til Athen med kæresten. Det var egentlig en forholdsvis billig tur for en rejse. Jeg har ikke været ude og rejse i årvis. Sidst må have været med mine forældre eller skolen - for har aldrig været ude og rejse med andre. Og så har jeg iøvrigt selv med dem indregnet ikke været ret meget ude og rejse. Jeg er 25. Athen gjorde mig egentlig godt og jeg vil helst ikke fortyde det. På det tidspunkt troede jeg lige nøjagtig at jeg havde råd. Jeg anede ikke at jeg "levede over evne".

Så i dag fik jeg brev fra skat. Eller brev.. jeg fik 3 indbetalingskort til de næste tre måneder. Det er de penge som det at tage fradraget for resten af året ikke tager sig af. Jeg troede jeg ville få den opkrævning til næste år. Ikke med det samme. Jeg har jo besalt set intet at betale det med. Min indkomst for resten af året må jo blive mindre end jeg er vandt til. Men samtidig får jeg de samme regninger. Jeg står i forvejen i kvickly og overvejer om jeg skal have kød i aften. Det er langt fra altid at jeg får det. Hvad skal jeg leve af? Og så vil de trække 1300 kr ekstra ud af mig hver måned. Det hele er godt nok min egen fejl. Man skal selv holde øje med skatten siger de jo, men jeg har ikke gjort det bevidst. Jeg troede jeg havde styr på det. Det havde jeg ikke.

Det blev uoverskueligt for mig. Jeg har normalt ikke tid og overskud til mere arbejde end jeg har i forvejen. Selv om jeg ikke har tid havde jeg tænkt mig at tage ekstraarbejde alligevel alene pga. fradragets betydning. Jeg havde tænkt mig at gå til dans i år. Bare for at få lidt motion engang i mellem. Ideen er ved at være droppet. Det er for dyrt og det tager min tid. Tid hvor jeg kunne gå på arbejde. Eller lave lektier. Eller burde se familien en gang i mellem. Jeg har konstant dårlig samvittighed. Eller se kæresten - min lise. Det helle får jeg brug for.

Lige nu prøver jeg at finde ud af hvad jeg gør når vi skal have nye bøger nu her. Samme dag jeg for første gang talte med skat betalte jeg restskatten fra i år. Nye bøger = flere omkostninger. Ikke mindst hvad jeg gør med madpakke. Det jeg ikke gør er jo at jeg køber i kantinen. Normalt lavede jeg en salat med kylling. Men det koster - det koster alt sammen. Hvad med bukserne? Jeg har stadig brug for nye bukser. Men det kan være det samme - jeg kan ikke finde nogle der passer til mig alligevel. Så kan man vel lige så godt gå rundt med hul i dem på de mest intime steder.

Jeg ringede igen til skat idag. For at tale om de nye indbetalingkort jeg har fået. Så fik jeg at vide at Skat ikke var en bank man lånte penge af. Jeg fik at vide at jeg havde levet alt for godt. Tror nok den oplysning slog mig ud. At få at vide at man har levet alt for godt når man ved at man har spinket og sparet. Med en overbevisende stemme som om man har gjort det bevidst. Som om man er ude på at snyde. Jeg var grædefærdig. Too much. Det er ikke det at skulle betale det tilbage. Det var den med at jeg ikke kunne se mig ud af at skulle gøre det inden for de frister. Jeg sagde tak for oplysning og lagde på. Kunne ikke overskue det.
Men der gik ikke så lang tid før end at jeg blev ringet op igen af samme person. Denne gang sikkert påvirket af mig til at søge en løsning og hjalp mig således at jeg kan betale det sidste til næste år. Skulle jeg få råd betale jeg selvfølgelig før. Men pt. er udsætning en god ting. En rigtig god ting.

Med lidt feriepenge som måske kommer ind, får jeg mig måske oven i købet et par nye bukser. Men nu skal bjørnen lige skydes først.
Feriepengene fra A-kassen får jeg tilsyneladende aldrig. De er røget i vasken fordi jeg nu er studerende. Muligvis hænger det sammen med at studerende er den rigeste folkegruppe i Danmark.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Skat er publiceret 21/08-2009 15:26 af Suree Lio (Løvinde).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.