For et par år siden gik jeg til genoptræning efter en fejloperation. Jeg fik nyt knæ, men kom til at gå endnu dårligere end før og med store smerter.
Jeg er et positivt menneske og forsøger altid at få det bedste ud af de ting, der måske ikke er så sjove.
I træningslokalet stod der en benpresser. Det er et torturinstrument hvor man sidder på et sæde, løfter fødderne op på en plade og presser på, så sædet flytter sig baglæns. Der kan komme forskellige belastninger på, og det var strengt.
En dag stilede jeg imod maskinen efter at have lavet armøvelser. En ældre destingveret herre havde fået den samme ide og kom "ilende" fra den anden side. Jeg kom først og satte mig op. "
" Det er altså min tur" sagde han surt. "Jamen jeg kom jo først" svarede jeg. "Jeg har ventet" sagde han om muligt endnu mere surt. "Jamen du må da gerne komme til nu" svarede jeg" Vi har da vist tid nok begge to " Hans blege kinder blev røde og jeg kunne se, at han blev flov.
Det jeg bare vil fortælle er, at utrolig mange mennesker er intolerante. Mig, mig, mig. Jeg har ret og du er dum!
Hvis vi nu sendte et lille smil i stedet for at hvæse, så ville verden måske blive bare en lille smule bedre.