Kære Veninder
Jeg er vist røget tilbage i slumrekassen... det er ikke meget jeg får ringet... og det har jeg det rigtig dårligt med.... fordi jeg ved ikke hvad I går og laver eller har det........ og I ved heller ikke noget om mig... Jeg har skrevet et par mails en gang i mellem, for at holde jer opdateret - ved godt det ikke er det samme som at ringe, men det er vel bedre end ingenting - eller hvad??? Vi har diskuteret det før.. så jeg kender Stinnes holdning... spekulerer bare på om I efterhånden har opgivet mig, da jeg slet intet hører fra havldelen - på trods af sms og mail. Jeg vil ikke ende i Trines position, hvor jeg diskuteres når jeg ikke er der, så jeg håber en evt. opsang eller utilfredshed vil blive rettet mod mig og ikke andre steder hen...
Jeg føler mig som en lidet dårlig veninde, og har følt sådan "længe" - jeg snakker ikke med nogen af jer overhovedet... ok jeg besøger Malle i 711, men ellers har jeg ingen kontakt ... min egen skyld? Ingen tvivl! Men jeg tænker bare at hvorfor er det altid "de andre" der har ret??? Hvorfor handler det om at JEG ikke ringer, og ikke om at DE (heller) aldrig ringer???
Måtte lige af med lidt galle........ Nå, men når jeg bliver arbejdsløs har jeg da tid til at ringe........... okay jeg har også tid nu - det er jo bare et spørgsmål om vilje, efterhånden er den bare trukket for langt ud