Hvor var hun da min fars hus blev solgt, og jeg måtte sortere og tømme huset, samt rengøre, midt i en af mine svære depressions perioder. Hvor jeg tlmed stod jeg for køb af vinyl, persienner, sofa, og lamper, plus indretning af hans nye lejlighed.

I forbindelse med konstatering af parkinson, ville hans krop ville ikke acceptere den cocktail af medicin mod hans manio depressive side og parkinson. Det betyd at han foretog sig underlige ting, så som at gå mere eller mindre afklædt uden for om vinteren. Han stoppede tøj i toilettet som i en vaskemaskine, og gemte ting de mest mærkelige steder, eller også slukkede stikkontakten på væggen, og kunne ikke forstå at fjernsynet ikke virkede. Bare for at komme nogle eksempler. Jeg måtte derfor køre over til ham i tide og utide for at hjælpe ham.
Grundet det mediciske, blev han for første gang i mit voksne liv manisk, og måtte tilbringe en periode på den lukkede psykiske afd. I forbindelse med de problemstillinger, kan jeg ikke bebrejde min søster for delagtighed, da hun bor i en anden landsdel. Hun, manden og samt datteren kom dog og besøgte vores far en gang.

Da kommunen endelig tildelte ham en ældre bolig, så var det på den igen med sortering og flytning, samt indretning af hans nye bolig. I selvsamme periode fik Michelle en lejlighed, hvor vores hjælp også var påkrævet. Jeg ved ikke hvordan jeg havde klaret det, hvis jeg ikke havde haft Claus. Min far blev heldigvis velplaceret og har det godt, og selv om jeg ikke finder bydelen hvor Michelle bor for den bedste, så har hun det også godt.

Vedr. økonomi, så købte jeg hans to biler for den skyldige restgæld, som løb op i ca. 550,000,00. Det gjorde at han derved blev gældsfri med den post En anden sag var hans yderligere gæld, som udgjorde en rimelig stor kassekredit, samt udskudt skat. Pga. at min far altid har delagtig gjort mig i div. økonomiske anlægninger, så har jeg hele tiden haft kendskab til hans økonomi. Tror at min søster regnede med at hussalget var lig med 1 million på kontoen. Hun virkede pr. sms overrasket over at der ikke var mere, end som så.. Men alt er jo relativ.

Han mangler ikke noget økonomisk i dag, og kommer højst sandsynlig heller ikke til det. Jeg kunne aldrig have fundet på at spørge ham om det jeg gjorde, hvis det var tilfældet. Jeg ved at det lyder som om jeg vil retfærdiggøre mit forslag, men sådan er det ikke. Jeg har bare brug for at komme af med noget galle.

Jeg ved pt. ikke hvad jeg skal gøre. Min søster ”hader” mig uanset, så i bund og grund kunne jeg være ligeglad. For mange år siden hvor jeg var alene med mine børn, og havde svært ved at få det hele til at hænge sammen, sagde min søster til mig ” dont worry be happy.”

Det prøver jeg så!