Lørdag ville jeg smukkeseres lidt inden vi skulle af sted til festlighederne nordpå. André var blevet lidt langhåret, så ham tog jeg lige med under armen.
Jeg havde bevidst valgt en frisør, som jeg brugte meget da jeg for mange år siden var alene med børnene. Der er ingen tidsbestilling, så det er først til mølle princippet. Dengang synes jeg at det var rart ikke skulle jagte af sted efter en bestemt tid, og hvis der var lidt vente tid, så kunne vi smutte en tur ind i gågaden imens.

Selv om at vi var der 10 min efter at de havde åbnet, så måtte vi vente en halvtime. Jeg havde sat mig for at jeg ville pines med en omgang krøller, men enden blev at jeg blev klippet næsten korthåret.. Hmm det har ellers taget flere år at få den længde jeg havde, men et eller andet sted var jeg blevet træt af det, samtidig med synes jeg at når en kvinde når en vis alder, er det langt fra alle det klæder. Jeg er vist nået den alder.. He he

Nå men hjem og få pakket det sidste og så af sted. Vi ankom til kroen kl. 15.00 og festen skulle starte kl. 17.00 så vi var i god tid. En halv time før startede jeg med at klæde om. Jeg skulle jo kun lægge lidt make up og smutte i festtøjet, og så var jeg klar !!
MEN da Askepot skulle have stiletterne på, var det lige før at sikringerne sprang……….Jeg havde taget 2 forskellige sko med…….. Nøøøøj hvor kunne jeg sige en masse ( nok knap så pæne ) ord på rekord tid. Drengene var inde på værelset da det haglede ned med mine eder og forbandelser. De sad måbende og så på mig med store øjne, og så ud som om de tænkte – Det er nok ikke liiiige nu vi skal sige noget ;-)

Jeg 3 par sorte pumps sko, som jeg faktisk havde prøvet her hjemme, og havde valgt at tage de gamle med, da de var gået til og ikke klemte. Men det var altså sket en kortslutning et eller andet sted, for den ene var en af de gamle par og den anden en af de nye, men heldigvis var det en højere og venstre sko jeg havde taget med.

Der var ikke andet at gøre end at stå på et ben hele aften, for mine støvletter ville jeg i hvert fald ikke have på. Claus og drengene forsikrede mig om at det var der ingen som lage mærke til… Men JEG viste det, og ikke mindst kunne mærke det.. Hmm

Jeg hilste pænt på div. svigerforældre, selv om nogen var mere kærkommen end andre. Festen og aften var rigtig hyggelig, og drengene opførte sig eksemplastiske. Min svoger var på gråden rand da han hold tale for hans kone, og måtte synke et par gange. Jeg bliver så rørt, og er selv på vippen til at knibe en tåre, når andre ” blotter ” sig følelsesmessing. Snøft ;-)

Senere på aften var der lagt op til dans. Jeg havde på forhånd besluttet, at jeg for ALT i verden ville undgå at danse med min svigerfar og svoger. De danser ikke - de kaster en rundt på hele dansegulvet. Jeg elsker at danse og har altid gjort det, men at føle sig som en gummibold med elastik i, som først bliver kastet til den ene side og derefter den anden. Så forsvinder min danse glæde !!

På et tidspunkt var der noget kædedans, og den var jeg selvfølgelig med på.. MEN der mente min sko altså, at de ville tage hævn for mine eder og forbandelser tidligere på dagen. Jeg ved ikke hvad der skete, men benene forsvandt og den ene sko fløj igennem lokalet. Guderne skal vide om den ramte nogen, for det fandt jeg aldrig ud af ;-). Efter at være kommet på benene igen, spejdede jeg i retningen af – the flying pumps. En af Claus´s nevøer kom i det samme med den, og jeg blev enig med mig selv om at det ikke ville skade med en pause ;-)

Min kære svigerfar havde indtaget min plads, så der var ikke andet for at jeg måtte sætte mig på skødet af ham.. Ha det ville jeg aldrig have gjort i ædru tilstand…….. Jeg benyttede lejligheden til at fortælle ham, at han havde såret mig dybt ved hans udtagelse om blodsbørn !! Normalt mener jeg ikke at sådan en samtale hører til ved en fest, men når vi knap nok får pligt besøg mere, og det er et emne jeg gerne ville drøfte ansigt til ansigt med ham, så benyttede jeg chancen.. Han begyndte at modsige sig sine udtagelser, og Claus bad om at snakke alene med ham.. Hmm de var væk i 1½ time………….

Jeg ved ikke hvor meget svigerfar kan huske, men Claus bad ham flere gange om at tie og høre efter. Jeg håber han forstod, og vil tage hans ord til efterretning. Desværre tror jeg ikke, at han er mand nok til at være far for den søn som har savnet ham i så mange år..

Siden festen har jeg skrevet en mail til svigerfar, hvor jeg indtrængende beder ham om at få talt ud med Claus. Jeg har sendt mailen fra en Ofir adr. da jeg ikke ønsker at Claus ved at jeg har sendt den. Den er endnu ikke blevet læst !!

Jeg sluttede mailen af med - I fortiden er der ikke noget som kan gøres om, men der vil altid være noget som kan gøres bedre i fremtiden.