I går blev der fundet en død mand i den østlige del af byen. Han var kold og havde fråde om munden. De mistænker overdosis. Tankerne går tilbage til da jeg fik overbragt beskeden om min datter. Jeg bliver sgu ked! Ikke kun som mor til Michelle, men også på vegne af de pårørende til manden. Jeg ved hvad de skal igennem den næste uges tid. Først ligsyn, som der nok har været, så obduktionen som politiet vil have foretaget, for at fastslå dødsårsagen. Er det påført, selvmord eller uheld?
Om lidt runder vi 4 år for Michelles dødsdag. På den ene side føles det som 100 år siden, og på den anden side i går. Hun fylder rigtig meget i min hverdag. Sender en hilsen til hende hver gang jeg passer kirkegården - hvilket kan være flere gange om dagen på en vagt. I en lang periode undlod jeg - hvis muligt, at køre forbi hendes lejlighed. Det var simpelthen for hårdt, men med tiden er det blevet bedre. Kaster dog et blik op på det som var rammen for hendes liv, på godt og ondt i flere år. Hold op hvor jeg savner hende.

Sender mange tanker til mandens familie