Der sker virkelig nogle vilde ting i mit liv i øjeblikket.. I går blev jeg klippet - næsten 10cm, men trængte virkelig også til det, og i dag har jeg haft veninde på besøg, som havde sin 6 mdr gamle baby med - wauw..eller not..

Det var nu ganske hyggeligt, men jeg kan mærke at vi er gledet rigtig meget fra hinanden, og at vi til at starte med ikke havde så meget at snakke om, så det var da rart at hun havde bebse med, men jeg kan også mærke, at der bare er så mange unger for tiden, og så bliver de heller ikke sødere vel?!

Jo, de er søde, og mødrene er jo helt pjattede med dem, og sidder og gurler og pludrer og laver flyvemaskine, mens man prøver at opretholde en form for en samtale, men det går bare ikke. Er ved at være godt træt af at begynde sætninger eller historie, som ikke bliver hørt eller tråden bliver ikke samlet op bagefter - kun hvis jeg selv gør det. Men det får mig til at fremstå som krævende og ikke-forstående, så jeg er faktisk begyndt at glæde mig helt til at gøre gengæld, når jeg selv får en lille - det er åbenbart helt ok og accepteret, at en mor ikke er nærværende, når hun er på besøg med baby, eller at hun ikke hører efter hvad der bliver sagt.. træls synes jeg.

Der er nok også flere af de dér semi-veninder, der ryger en tur i svinget, og det er på den ene side trist, men på den anden side var de nogle jeg brugte tid på, da jeg var single, og det kan man vidst ikke sige mere, men jeg er ked af at skulle skuffe nogen, som måske troede at vi var bedre venner.

Jeg har skrevet og svaret Jydepigen. Hun så ud til at have fået det godt igen og var på stranden og til fest med en masse 'flotte', slanke, brune og unge mennesker, og det var rart at se. Det var ikke det lange svar jeg skrev, men jeg fik da ønsket hende en god jul og så'n, og fortalt at jeg er gravid - så har jeg min ryg fri, men tror ikke at jeg har givet udtryk for, at vi er bedste veninder igen, og det er fint nok.