Nå ja.
Sidste tekst er et glimrende eksempel på hvordan små ting, kan vokse til store ting, ganske store ting, inde i mit lille hovede... Ofte uden nogen særlig grund.
Der var ingen problemer med, at jeg tog den tid jeg skulle have, hos jordemoderen - jeg skulle ikke på tur.
Så vi kom afsted, hørte hjertelød (og et par spark efter mikrofonen)...
Og fik en forbandet masse pjecer og foldere og jeg skal komme efter dig... Jeg får skimmet det igennem en gang på et eller andet tidspunkt, finder måske 1-2 af dem som jeg læser nærmere på, og skænker det sidenhen ikke en tanke... Og alt går fint alligevel.
Det er min spådom... Lad os se om jeg får ret...
En anden spådom kunne være, at jeg ikke engang når til at skimme det igennem, men engang når Lille-bæbs er et halvt år, finder dem igen og tænker ny pyt, og smider dem i skralderen. Og alt går fint alligevel...
Denne spådom er lidt mindre sandsynlig, fordi jeg er blevet så meget mere ordensmenneske end jeg var før i tiden (og har stadig lang vej at gå for at være et RIGTIGT ordensmenneske), så der går maks en måned før jeg finder hele skidtet og siger til mig selv at det fylder for meget, og så bruger ca 5 minnutter på at skimme det før det ryger ud ;)
Nå...
Jeg synes det er fint nok at man får den slags. Og nogen er nok også usikre og sluprer alt i sig de kan læse om emnet... Det synes jeg bare ikke jeg har det store behov for. Specielt ikke tredje gang :)
Åha... Og så er jeg sådan et kvaj!!
I dag havde jeg jo tidligt fri, som hver onsdag, og ungerne havde en aftale med hver sin veninde, om at tage dem med herhjem.
Da jeg kommer gående op på skolen (ja gående - min cykel er i stykker, noget med den "ledning", der kommer ud deroppefra, hvor man skifter gear, er revet løs) står Lucas og hans veninde allerede klar. De har tjekket ud af SFOen, og jeg vil så give dem nøglen, så de selv kan låse sig ind (eller prøve det, vi har en meget stram dør at låse op). Og... Tradadaaaa... jeg har ingen nøgle med.
Mig i en nøddeskal. Jeg har før glemt nøgle og har måttet sidde udenfor med ungerne og bruge alle mine pædagogiske evner for at have det sjovt sammen i blæsten ude foran hoveddøren, mens jeg indvendigt bander og svovler og glæder mig umådeligt til Bo kommer hjem.
Idag stod jeg så med 4 børn i stedet for to.
Børn der havde mange planer for, hvad de skulle foretage sig, når de kom hjem og ind. Ringede til Bo, der var så flink og smide alt havd han havde i hænderne på arbejdet, for at komme og låse os ind, men da det offentlige kører så sjældent som det gør herude på landet ville det tage ham ca halvanden time.
Tog Lucas og veninde med ind i SFOen igen, og vi gav os goooooood tid til at hente Helene og veninde.
Så gik vi i langsomt tempo ned til bageren. Lucas lånte penge til at gå ind og købe et Pokémon blad hos købmanden på vejen, mens de små piger og jeg gik hen til gadekærret og kiggede efter ælllinger til de store var med os.
Inde hos bageren gav vi os goood tid til at kigge på hvad der var af lækre sager, og endelig satte vi os på græsset foran gadekærret og guffede i os. De store dybt opslugte af bladet (de bedste penge jeg længe har lånt ud) og de små piger fes hurtigt rundt og ledte efter ællinger (og skræmte vist nok et par ænder op af deres middagslur undervejs).
Endelig gik vi så hjemad, og nåede frem, stadig ca 20 minutter før Bo kom med bussen. Men det lykkedes at få tiden til at gå (lidt svært, da det blæste og småregnede).
Og resten af dagen hyggede de sig :)
Da Helenes veninde var hentet og der stadig var en time til Lucas veninde skulle hjem, udbrød Helene straks et meget selvretfærdigt "DET ER SNYYYYYYD!!" "Hvad?" spørger jeg nok så dumt. "At jeg ikke har nogen at lege med, men at Lucas stadig har!"
HM... nåda. Kom du med ud i køkkenet og hjælp med maden.
Da vi havde skrællet kartofler og gulerødder til suppe, og kasseret et par grønne kartofler, kom jeg i tanker om noget med, at man vist kan bruge kartofler til mange sjove ting. Så vi skrællede de grønne og skar dem ud i sjove former, lavede hul igennem og Helene farvede nogle af dem med frugtfarve. Nu ligger de i ovnen ved meget lav temperatur, og vi venter spændt på at se om det er blevet til perler på et tidspunkt...
Nå, men jeg skylder vist Bo en kvajekage... Eller egentlig skulle jeg måske invitere ham på middag på kroen... eller hvor han har lyst :)
OG nu har jeg hængt en nøgle på et hemmeligt sted! Nemlig-bemlig!!
Og ja, som sagt er min cykel i udu, den kan kun cykle 1 første gear...
OG... jeg skal cykle Sjælsø rundt med Julie på søndag... Jeg talte med cykelsmeden i dag, og han kunne ikke nå at få den klar inden da, men jeg har en aftale med min allerkæreste storesøster, om at jeg kan låne hendes cykel... den er godt nok lidt høj, siger damen (for hun er selv ret høj), og det er forbudt at ændre på højden, siger damen (da hun brugte timer på at få den til at stå det rigtige sted), men det er en udmærket cykel, så det går skam nok :)
Og på lørdag får jeg besøg af Susanne og Camilla fra min gamle gymnasie-klasse, vi skal se "Buffy", egentlig et projekt Susanne og jeg havde gang i, men Camilla er smidt ud hjemmefra på lørdag (der skal holdes drengeaften), så hun kommer med. Det glæder jeg mig til, det er snart lang tid siden at vi tre tøser har hængt ud sammen, bare os :)
Ja, jeg er glad for, at jeg har tidligt fri på fredag, for jeg er ikke god til weekender, hvor jeg har projekter både lørdag og søndag (og slet ikke heldagsprojkter). Jeg glæder mig til det hele, men jeg får uværgeligt en søndag-aften-depression....
Don't like it...
Og nu vil jeg smutte... Er mega-træt (li'som jeg plejer...)
Begyndte egentlig på denne tekst for flere timer siden, men er blevet konstant afbrudt, og pludselig var det tid til mad og.... og nu er mine batterier flade....
Michala
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.