Fruen er taget på kursus med sit arbejde, og jeg er dermed "græsenkemand" i hele 2 dage!

Vi har kendt hinanden i næsten 20 år, og været gift i næsten 19 år. I gennemsnit over alle årene har vi sovet i den samme seng mere end 360 nætter om året.

Det overordnede princip er at vi aldrig lægger os til at sove uden at eventuelle konflikter er løst, og at vi ALTID kysser hinanden godnat.

Selv om vi nok er mere sammen end ægtepar er i gennemsnit, vænner jeg mig ALDRIG til at skulle sove alene i den store dobbeltseng...

Måske har jeg bare været heldig, men jeg forstår ikke helt alle de mange skriverier om det "svære" parforhold.

Kunsten er at kunne tale sammen, og at have et fælles værdigrundlag.

Hvor svært kan det være?