Nu er jeg flyttet ind. Det er som om alle mine ting passer perfekt til dette nye hjems små hyggelige kroge. Jeg sidder i min vindueskarm og kigger ud på gaden. Der klunsere i containeren. Et lille gadeloppemarked. Folk der interagerer med P-automaten. Streetart. Streetartists. Og mennesker med en meget mærkelig gang.
I fredags var jeg til Lunas fødselsdagsfest. Det endte på Dunkel ud på de små timer og jeg kørte hjem på min cykel i et sovende København og i blændende sol. Det er helt vildt så smuk byen er når den sover. Gravkøer og kraner hænger søvnigt med næbbet og de irgrønne spir pirker struttende til en sart blå himmel.

Lørdag morgen blev jeg vækket af en invitation fra Bob om brunch på von Fressen. Under brunchen hørte jeg alt om Bokmans nye kat (Tulle, den voldtagede, som mistede alt hår på bagkroppen), om Bokmans dominerende mor, om kattebakker med nanoteknologi, om Bokmans maskinpark - tænk sig, manden har en bøfpresser. Ind kommer klump af oksefars - katjum - oksefars formet til kødskål - i kødskålen placeres rigelige mængder ost og bacon - ind kommer klump af oksefars - katjum - kødskålen har fået et låg. Hvilken maskine! Jeg hørte også mange flere historier om narkomanen uden arme. Bagefter vandrede Bob, jeg og Den Sure Bålpædagog rundt på Vesterbro i timevis for at finde farvede ledninger og et badeforhæng. Vi fandt alt andet end det. Vi gik gennem Papegøjeparken, som jeg ikke anede eksisterede. Der har jeg hængt ud i alle frikvarter lige siden. Skydebanehaven var tidligere Skydeselskabets øvebane. Skydeselskabet var en loge, hvor skydegale skydebrødre af det bedre borgerskab dystede i at træffe træpapegøjer sat på pæle. Den borglignende port får en til at føle at man er i Kings Landing i Game of Thrones. Det er helt fantastisk, og jeg anede ikke denne lille oase fandtes. Jeg er i den grad taget til nåde af Bobsteren igen, efter at have været lagt på is efter hjemkomst fra London (sådan føltes det i hvert fald). Jeg føler mig ligefrem udråbt til ynglings. Men jeg har dog opbygget et indre forbehold. Jeg bryder mig ikke om at folk er sådan nogle efter forgodtbefindende vendekåber. Bob er et manio venskab. Enten er man den arveste fjende eller også er man en på piedestalsat ynglingsdåse. Og dåse var lige hvad jeg fandt. En stor gammel retrodåse, som nu pryder mit nye lille fine køkken.
Mandag aften spillede vi tennis i Kløvermarken. En slags mix-double altså mig, Luna og bøsserne. Luna er god - hun stiller op i Skaw-open. Vi andre var en flok boldtosser, men det var sjovt. Hvis jeg havde pengene til det, så ville jeg gå til tennis. Jeg elsker det gode vejr. Men åh, det er så varmt disse dage - så varmt at være det sorte får. Jeg har dårlig samvittighed når jeg går ud i solen, men jeg har også dårlig samvittighed inde foran computeren - det er et sommerlokkende limbo.

Jeg ville apropos ovenstående ønske at jeg kunne reportere, at jeg har skudt papegøjen. 2. samtale gik jo skidegodt, men jeg fandt jo ud af, at vi var fem kandidater i sidste runde. Jeg fik ikke jobbet. De har ansat en med 10 års ledelseserfaring. Anede ikke at det var den slags tunge profiler jeg var oppe imod. Men direktøren fortalte mig at de havde været meget begejstrede for mig og min profil og at de skal ansætte ' i løbet af de næste par måneder' (hvilket jeg frygter først er efter sommer), og så ville de meget gerne have lov at vende tilbage til mig. Jeg har tænkt at ringe ham op her i starten af juni og høre lidt mere om status på den melding og sådan 'hage mig fast'. Det gik for godt til den samtale til at det bare sådan, puff, er ud i den blå luft igen, der var kemi. Jeg kunne fornemme at de virkelig kunne lide mig, og hvad der overraskede mig endnu mere, jeg kunne virkelig godt lide dem. Direktøren havde jeg jo mødt før, men var spændt på at møde founder. Men hun var cool.

Nå, anyways lidt lirumlarum fra Vesterbro.