Det var en magisk, gennemkold novembernat i Københavns lejligheds-belyste gader. Jeg stod i Sukkertoppen, og der var mange andre der havde fået samme syndige idé som mig. Da jeg står med den dybe slikskovl og graver godt ned i lakridserne, kimer dørklokken lystigt bag mig. Mine øjne er fast fikseret på de godter jeg står og skovler, da en stemme bag mig smilende siger "Det er sådan ret tragi-komisk det her!". Jeg ser derhen, og de nyankomne er en høj fyr og et lille nips af en brunette, begge iført smarte løbetights og windbreakers. "Jah" svarer hun ham med et smil, og han griber en skovl og en papirspose, hvorefter de sammen går på rov i den store slikbutik i deres løbetøj. Min pose er ved at være fyldt til randen af min samvittighed, og jeg stiller mig standhaftig og glædeligt i kø. Mens jeg står der, udspionerer jeg de to unge mennesker. Hvor virker de glade i hinandens selskab, som de bedste venner. Da jeg har betalt, gør jeg min entré ud på Nørrebrogade med slikbutikkens dørklokke til afsked, og min slikpose klar til at blive indtaget. Jeg går ned af sidegaderne, og kigger op i de mange lejligheder der lyser, og hver vidner de af liv og tirsdagsaftener. Jeg går og slikker, og mærker Novembers melankolske magi, da jeg hører latter og takstfaste skift ovre på den anden side af gaden. Jeg vender mig halvejs om, og bag mig kommer de to småløbende, fyren med slikposen i hånden og den lille dame. De ser så søde, friske og ungdommelige ud, som de begge to kommer springene hen ad gaden i deres slanke løbetights. Ungdommen nu til dags. Gid jeg havde hvad de har. Verden er skøn.


Og by the way, I er meget velkomne til at kommentere på mine dagbogsindlæg. :)