Jeg er på læseferie hos mine forældre i disse ruskende januardage, og indtil videre har jeg ikke fået læst ordentligt. Hver dag, alt for sent på dagen, låser den fæææææle trold sig ind ad hoveddøren. Jeg sidder inde i stuen og leger læseferie, og jeg slukker altid tv eller musik (ja, min koncentrationsevne er dybt varierende, så for det meste laver jeg ikke helt det jeg skal), når jeg kan høre hendes lånte bil komme knasende ind i gårdspladsen. Jeg gør mig musestille og spænder op i hele kroppen, lytter. Hun BRASER ind ad døren og kalder "Selmaaaaa, Siguuurd!" med sin skarpe stemme. Og de søde hunde viger straks fra deres plads ved mine ben og galopperer ud til hende. Jeg kan høre hende fumle med hundesnorene, og hundenes ivrige piben, og lidt efter smækker hun døren efter sig. Så lister jeg mig hen og slukker diskret alt afslørende lys herinde i stuen, så hun ikke ved at jeg er her.
Når hun så kommer tilbage igen, mumler hun lidt til hundene, og prutter nogle vældige, rytmiske prutter imens. Straks slipper hun hundene løs, og de farer ind til mig Jeg bliver stiv af skræk, for hvad nu hvis hun følger efter dem ind i stuen? Men det er hun dog alligevel for doven til, og snart smækker hun døren efter sig så hele huset ryster, og pudset falder ned over hoveddøren. Jeg kommer i tanke om, at jeg egentlig har holdt vejret, og puster lettelsen ud. Hun stikker nøglen i døren, og står og fumler med den møgbesværlige lås, for hun ved ikke at jeg er hjemme, og at hun ikke behøver låse døren. Men fumle gør hun, og det i i hvert fald 2 minutter. Jeg må give hende lidt credit for at gøre sig al den ulejlighed med hoveddøren, når mor alligevel kommer hjem inden den næste time.
Og jeg kan igen høre hendes lånte bil knase sig vej ud af gårdspladsen. Sejr til mig, for jeg undgik synet af den gruuuuumme trold endnu en dag.