Har fået læst de forskellige symboler lidt mere efter..og jo...må da absolut være forandring der gælder her.

Jamen, der sker jo faktisk en del i øjeblikket. Fokus på min videre job situation, børnenes hverdag, samt en masse løse ender hist og her.

Min hverdag fyldes meget med børnene..lige for tiden især med Emma. Hendes udvikling i sig selv: Børnehave, ble fri, sprog, væremåde osv.

De 2 store fylder meget med deres interne diskutioner, spørgsmål til livet og videbegærlighed.

Jeg kan sagtens fornemme at jeg i disse dage føler mig mat i hovedet, og alligevel får tænkt en masse. Indimellem får jeg ikke det 'rum' jeg længes efter, bare at være mig, uden evindelige spørgsmål og diskutioner børnene imellem. Det kan være noget så frustrende, at der hele tiden er negativt imellem pigerne. Jeg ved jo netop godt, at det har noget med både deres alder og udvikling at gøre, husker det da fra min egen barndom og søskende, og vi kan da stadige diskutere, som en gang møgunger ;-)

Pt. er det Lea der er den strideste.
Svare igen, ikke høre efter hvad der bliver sagt, næsvis, sladrehank..you name it. Hmm...erindrer min mor sige: Du var nøjagtig på samme måde. Tja...både Lea og jeg er jo nr. 2 i børneflokken. Ved at denne plads i flokken, har en betydning. Hverken stor eller lille, den der skal klare mest selv, den der ofte bliver ladt lidt i stikken, og som nemt kommer til at føle sig udenfor.

Gang på gang ser jeg hvor meget hun ligner mig som barn. Hendes reaktioner, temperamentet og stædigheden. Husker hvordan jeg selv havde svært ved at udtrykke mine følelser, og gerne endte ud md at stampe i gulvet, kaste med ting, og græde over det mindste. Måske jeg intuitivt ser mig selv i hende, og gør lige det min mor gjorde: skælde ud, skælde ud, i stedet for at lytte noget mere efter hendes behov.
Kan indimellem få det dårligt over, at jeg bliver så irriteret på hende - hvilket min mor ofte var på mig.
Jeg er klar over, at for at Lea ikke skal føle sig som en 'pestilens', er det min opgave at lytte og forstå. Jeg prøver så godt jeg kan, men når man står midt i det, med et hystrisk barn, er det ikke fornuften der sejrer, men den dumme voksne, som skælder ud i stedet.

Sad en time i går eftermiddags, kun med hende i mit 'rum'. Der skulle skrives fødselsdagskort, og jeg spurgte om hun ville hjælpe. Hun skrev sit navn på hvert kort, og satte flag på, og kom dem i kuverter. Kunne fornemme hvor meget hun nød, at det nu var Mie og Emma det ikke drejede sig om, men at de fik afvide, at de ikke skulle forstyre os :-)
Lea snakkede glædeligt om, at hun skulle dele fødselsdagskort ud i dag, og at de allesammen SKAL komme.
Den time var vist dyrebar for hende, have mor for sig selv, og blive rost for sin måde at sætte flag på, og skrive sit navn. *S*