Kære dagbog

Jeg sad her til aften og kiggede på mine mails, hvilket jeg aldrig gør. Og der så jeg, at jeg havde 2 beskeder herinde. De to beskeder kom helt uventet. Jeg havde aldrig regnet med, at der ville være nogle der kommenterede min dagbog. At nogle tænkte på at hjælpe mig. De 2 beskeder betyder mere end nogen overhovedet kunne forestille sig. Jeg sad rent faktisk med et smil på læben, dengang jeg læste dem. På en eller anden måde vidste de to præcist hvordan jeg er. De ramte fuldstændig plet på hvad de skrev, hvilket bare overraskede mig.
Men den følelse af at nogle rent faktisk tænker over hvad jeg skriver, og endda vil bruge tid på det.. Ja, det betyder bare en hel del. For jeg skriver herinde for at komme af med alt det, som jeg ikke kan snakke med nogen om. For at jeg ikke går inde med det.
Men at to mennesker, som rent faktisk ikke kender mig, vil skrive en lang besked og faktisk bruge deres tid på at hjælpe mig og komme med feedback.. Det viser bare hvor fantastiske nogle mennesker virkelig er.
Det har fået mig til at indse, at jeg skal til at gøre noget for at få det bedre. Selvom jeg ved at det bliver fandens svært, så vil jeg prøve alt hvad jeg kan. For jeg gider ikke have det sådan her mere.
Så jeg vil egentlig bare sige tusind tak til de 2 fantastiske mennesker, og fortælle andre, at nogle mennesker virkelig er så flinke.
Så tusind tak I 2, og det kommer lige fra hjertet!

ps. ville så inderligt gerne tilføje et billede, men det gider den ikke.. Så I må desværre undvære det. Suk.