13 år siden

Hævnens time udsat

Dagen tiltaget med 49 min...
Hanna Fink (...
9 år siden
Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
10 år siden
At miste styrringen og jo...
Bastian
12 år siden
En hvid rose og strøtanke...
Camilla Rasm...
9 år siden
Fransk gummi
Tine Sønder ...
10 år siden
En stille bøn
Bastian
12 år siden
Nørrebroske minder.
Rudi Kouring...
9 år siden
Skam over sæd og æg - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
Sørgebind
Olivia Birch...
9 år siden
feber
Kenny Raun (...
10 år siden
For korte agurker
Regitze Møbi...
10 år siden
Lommefilosofi og valg - K...
Kasper Lund ...
9 år siden
Livets Tankespind
Caby
9 år siden
Møde med Mette
Halina Abram...
7 år siden
Brunkager
Hanna Fink (...
10 år siden
Kunstforening.
Hanna Fink (...
10 år siden
Houdini - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Anata wa okotta? -Are you...
Julie Vester...
11 år siden
Den lille dreng, er mig.
Kasper Lund ...
9 år siden
Glædelig Jul til alle på ...
Poul Brasch ...
10 år siden
Messingmænd og mirakelkur...
Marlene Gran...
12 år siden
Det åbne øjeblik - Kasper...
Kasper Lund ...
8 år siden
Israel
Salomon
9 år siden
back agien!!
Lisa Fjord (...
11 år siden
Kære Zoobraffe :)

Jeg er nedtrykt i dag. Faktisk har jeg det slet ikke godt. Jeg troede jo … Jeg havde sådan glædet mig!

Først ville jeg besøge den nærmeste blomsterbutik og købe en stor buket. Jeg ville begive mig til banken. Jeg ville slæbe blomsterne hen til den bankassistent, der engang for seks år siden gav mig 100 kroner af egen lomme, fordi min bankrådgiver var gået hjem uden at ringe tilbage. Jeg var så depressiv at jeg græd, fordi jeg ikke havde råd til busbilletten hjem og overhovedet ikke kunne overskue noget som helst. Og for at hun sagde, at hun ikke var stolt af at arbejde for banken den dag.

Dernæst ville jeg gå hen til hende den anden, befale hende til at betale min gæld med mine nye, mange penge. Se den snerpede mund forvandle sig til et servilt smil. Ligesom da jeg var rask og havde arbejde. Bare endnu større. Endnu mere slimet.

Derefter ville trække det nærmeste ventebord hen foran hendes kasse, hoppe op på det, trampe løs med mine våde og mudrede støvler, så mudderet sprøjter over på hendes grimme fjæs, og råbe, at hun burde brække sig over sig selv. At jeg håbede, hun havde spist gule ærter et par timer inden hun brækkede sig ud over sig selv. Jeg ville fortælle hende, at jeg faktisk selv frabad mig muligheden for at få et kreditkort, da jeg valgte hendes bank for mange år siden. Og alt det andet.

Jeg vilel triumferende skrige; at hvis hun synes jeg har for få penge til mig selv til at kunne overtrække en gang på fire år, og så i samme ombæring mene at jeg nok ville kunne overtale hende, hvis jeg viste større velvilje i forhold til at afdrage min gæld … ja så udtrykker hun sin manglende IQ på bedste vis. Det er det eneste hun er god til! Jeg ville fortælle hende, hvor meget jeg nød at tale med områdechefen og få mine 200 kroner i overtræk.

Nej Zoo, det ved du da jeg aldrig ville gøre. Jeg ville jo bare skvatte ned af bordet i arrigskab.

Jeg ville have købt en trækvogn til blomsterne. Når jeg så havde afleveret dem foran den rette bankdame, ville jeg gå hen til hende den anden og forlange at betale min gæld. Så ville jeg bede hende om at udbetale mine millioner og læsse dem på min nye trækvogn. Sige hun skulle rubbe sig, vise lidt initiativ. Lidt drive. Jeg ville - efter hun havde trukket vognen over til min nye bank - tage min røde permanent ink tusch frem og skrive up yours :p på en 1000-lap og give hende den i drikkepenge.

Så ville jeg købe 50 ruller gavepapir og 200 til-og-fra-kort. Sende en sms til alle jeg kender og spørge, hvad de ønsker sig i julegave og i det hele taget. Jeg ville sende en blomsterbutik til min mor og en boghandel til min far, en halv af hver til min søster. Sætte et par millioner af til alle børn jeg kender. Dernæst ville jeg købe endnu en buket og give den til den ekspedient i kiosken, der solgte mig den lottokupon. Jeg ville købe tre pakker billige mentolcigaretter, fire liter cola, to kartoner dårlig papvin, en flaske champagne og en pose parmesanost, måske to. Og tage bussen hjem.
Måske næste uge …

:(

Hilsen knust Zebraffe

PS. Jeg har lovet ikke at lyve for dig, så … jeg ville have taget en taxa hjem. Måske ville jeg også have købt det der Primadonna bh-sæt til næsten 1300 kroner, jeg har fortalt dig om tidligere.

PPS. Jeg tilgiver jer alle for at være for ukoncentrerede, da I skulle tænke på 47.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hævnens time udsat er publiceret 01/12-2011 19:05 af Zebraffe.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.