Hele dagen.... HELE DAGEN er gået med at bekæmpe en vanvittig trang til søde sager. Min hjerne afsøger hele tiden skuffer og skabe og gemmer. Jeg ved der ikke er noget at finde. Og jeg fortæller den det. Men så tager den alligevel en tur igen, den lille skid. Men min hjerne er transformeret til sådan en lille chokolade-støvsuger... helt imbecil... og er den ikke ude i skabene, så stikker den af ned i hjørnekiosken. Som en uregérlig møgunge. Min hjerne har sådan en forlængerledning, der gør at den nogle gange tager på opdagelse væk fra mig. Så jeg har snor i den, men har virkelig skulle hale den hjem indtil flere gange. Det er en konstant magtkamp. Sukker og frygt. Det er to ting der gør den helt ustyrlig.... ja også kærlighed og amoriner og den slags, men det har vi heldigvis ikke haft noget af i lang tid.

Det har trods alt været en rimelig flittig dag. Nu spiser jeg snart min sukkerhjerne af med lidt æble og vindruer. Den får ikke lov til at hale resten af mig med ned i kiosken. Hjernen er også ligeglad med regnvejr, men det er jeg ikke. Dumme hjerne.

.......

Den er virkelig dum. Den stikker også af ud i fremtiden, hver gang jeg bare gerne vil sove. Eller også giver den sig til at fortælle om uhyggelige lyde. Den bliver ved med at spørge "Er du sikker på der ikke er nogen inde i stuen?".... "Hov, den puslen der, det lød som et listigt fodtrin"..... "Bevæger gardinet foran tøjskabet sig ikke lidt"..... og jeg tænker bare "du får en 20'er hvis du holder kæft"..... og til sidst, "ok, jeg går i kiosken med dig i morgen, men så tier du også stille nu".

Dumme hjerne.