Grunden til at jeg skriver meget om mig selv, når jeg kommunikerer med folk over tekst (specielt hunkønsvæsner) er:
- At jeg fjerner fokus (pres) fra mig selv, i den 'fysiske verden'. Så tør jeg gør og sige de ting, som de fleste ikke har 'modet' til.
Alle har jo, deres egne 'metoder' ... det er min. Samt en helvedes masse andre ting ;) ...
Essens: Man kan aldrig regne mig ud. Dumt at prøve.
Tror man, at man har mig: så finder jeg på noget nyt ...
Bruger man 'min egen medicin': så vil man til sin opdagelse snuble, i 'som det gør herre nas' ... Mange har prøvet, det går galt for dem xD
Jeg er aldrig ude på at såre folk.
Tværtimod ... Men prøver man at såre mig ...
Så bliver jeg MEGET stratetisk ;)
Jeg er vores samtid svar på en: " væbner "
Det ved Hr. Rasmussen godt.
- Desuden har jeg lært for længst at spille violin.
• nu spiller jeg bare falsk.
Nu er man ADVARET.