Var ordene da jeg blev mødt af manden på stationen. Han sad ikke i bilen som han normalt gør, men steg ud da han fik øje på mig, og gik mig i møde.
Lod mig begrave i kæmpekrammeren armene tilbød, og blev i samme håndelag galant hjulpet af med min taske. Skønt!
Euforien fortsatte i bilen, da hunden blev helt vildt da, den så mig. Hoppede og dansede rundt, ret godt gået, eftersom den sad foran passagersædet, på gulvet.
Han ligger og kigger forventningsfuldt på mig, den bette vufhund.
Jeg tror vi cykler en tur, rundt og nyde det super lækre vejr!
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.