i dette øjeblik sidder jeg til skriftlig eksamen. og tro nu ikke, at jeg bruger internettet, for skriver på min computer.. og lige nu kan jeg bare ikke tænke længere.. ur, så slog dog 14.00!
jeg sidder og tænker på hende bag mig's salmiaklakridser og hende foran mig's chokoladekiks - hvorfor var det lige, at jeg ikke selv tog det med? åh, hvor kunne jeg godt bruge sukker lige nu.. suk suk (bogstavelig talt)
og nu begynder alle at printe..
dét kunne jeg have gjort for en time siden, og hvorfor gjorde jeg det ikke? fordi jeg ikke gider sidde lonely ude i forhallen og desperat vente på, at nogen jeg kender kommer ud..
nu har jeg talt antallet af borde herinde.. 250.. det må have taget en pokkers masse tid at stille op.. de behøvede ikke at skulle igennem alt det besvær for min skyld - de kunne da bare afskaffe eksaminerne?
åh hvilken lykke!
ej men piger, så rejs jer dog.. print..
jeg befaler jer at printe og aflevere!
og jeg kan ikke se min kæreste, han sidder alt for langt bagud helt yderst.. jeg ved ikke om han har afleveret..
"der er en time tilbage, så bare ro på!" blev der råbt.
ro på, jo tak - know the feeling!
denne ekstremme ro har bare udviklet sig til en ekstrem rastløshed..
please, håber på en brand lige nu - bare et eller andet, der kan evakuerer os alle sammen, så jeg kan komme ud af denne kedsommelige sal.. om 54 min.. kom nu....
kan huske sidste år til skriftlig matematik.. mikkel og jeg opfandt vores helt eget hemmelige kodesprog:
ét bank i bordet = jeg dør
to bank = jeg er død
tre bank = jeg er TOTALT død
vi sad og hamrede som sindssyge den dag..
nu rejser lou sig - gå nu hen til den dør! åh pis, hun har en vandflaske i hånden. falsk alarm..
jeg kan skimte min kæreste bag de 3 tykke glasruder.. han har vist afleveret.

uh, nu printer lou! lykke! aflevér! NU!
så jeg kan komme væk herfra..
ihh flask alarm igen..

ej nu gider jeg ikke mere.. nu smutter jeg altså