Dette er ikke nogen selvudkrænkelse. Det er heller ikke det oldgamle begreb dagbog. Det er snarere en udfoldelse af mit livs indfoldelse, noget man i virkeligheden slet ikke kan kalde noget andet end det, det er.

Jeg er flyttet hjem til mine forældre inden turen skal gå videre til Barcelona for et studie i et halvt år. Jeg forsøger at læse her, men der er børn alle vegne. Jeg har overvejet en tvunget poesi-godnatlæsning. Men kan man falde i søvn af det?

Det er juli og kommentar-regnen skal til at begynde. Jeg har fået tid til det og vil i gang med at se på, hvad det er for en slags poetisk selvopfunden virkelighed der er her på fyldepennen. Herinde har jeg endnu ikke fundet en digter, jeg faktisk synes om mht. poesiens håndværk. Måske kommer det ved nærmere granskelse. I så fald, på gensyn derude uopdagede digter.

Patos-hilsen!