"Det er ikke dig, det er mig".

Jeg læste en rådden artikel i et dameblad om at det ALTID er det kvinder/damer/piger siger når de slår op. Jeg kunne ikke lade være med at gnække lidt. Jeg har tænkt mig at sige til klumpen, at han er en klaphat til at være kæreste og derfor ikke har fortjent mig. Jeg har ydet det jeg ville (og mere til), nu har jeg fået nok, og slut prut. Jeg føler ikke at jeg bærer skylden.

Sidder og spekulerer lidt på, hvad man i grunden kan forvente sig, hvilke forventninger er okay at have, og hvilke skal man indse bare ikke går i opfyldelse?

Jeg ønsker mig et forhold, hvor man ikke går ud af døren - eller i seng om aftenen - sure på hinanden.
Jeg ønsker mig et forhold, hvor man kan tale om tingene, store som små.
Jeg ønsker mig et forhold, hvor man har lyst til at forføre, at overraske, at glæde hinanden - hvad enten det så er med hjemmebagte boller om morgenen, et kys i nakken midt under jævning af en sauce eller bare en sød lille sms.

Jeg tror min tanke her går på, at man skal pumpe glæde IND i forholdet, hvis man forventer at skulle høste noget glæde UD af det igen?

Jeg synes selv ovenstående tanke er ret godt.. Den passer i hvert fald skrækkelig godt på kuldsejlingen jeg er landet i.. HAN pumper ikke noget glæde ind i forholdet, som jeg kan høste af.. Jeg prøver at pumpe glæde ind i det - men han høster glæden andetsteds fra virker det til - ikke fra andre kvinder - men fra andre ting - småprojekter, idéer og hunden.. Ikke, at det ikke skal være plads til det - men der skal også bruges noget krudt på forholdet.. Det er ikke "gratis" i den forstand..

Jeg vil sq ha' noget igen.. Sgu!

I øvrigt, er der forventninger over det hele. Forventninger til mig selv blandt andet. Havde en idé om at jeg skulle nå at ride to heste, fikse et hus, lave aftensmad og rydde op på mit lille kammer samt nå i bad og blive ordentlig lækker til mandag morgen.

Jeg har nået den ene hest, fået en vabel i den proces fordi jeg glemte mine handsker, minutiøst fejet 30 meter staldgang med en dårlig kost fordi der skulle være konfirmation på stedet, lavet frokost til bondemanden, gloet noget fjernsyn og stirret ud på regnen, skrevet al for meget dagbog, fået ordnet stævneoversigt til eliterytteren, fået skældud af eliterytterens chef, redet hest nr. 2 (hvilket gik over AL forventning), ordnet køkkenet som lignede i slagmark, lavet aftensmad - en herregod lasagne og så står missionen nu så på at lave stævneplan for eliterytteren samtidig med at chefen holdes inde over - du godeste et cirkus! Der bliver modsat fra to steder, ikke nemt at holde hovedet lige på tungen her!

Jeg har stadig et bad og en oprydning af min taske til gode. Nåhr ja, og en pose krøllet vasketøj der skriger efter at blive lagt sammen og på plads, så jeg kan få fyldt nyt beskidt vasketøj i posen.

Døren er lukket. Fuglene synger udenfor, og her er råhyggeligt. Jeg tror jeg vil sætte lidt musik på mens jeg rydder op og pakker ud. Får styr på det hele - skiftet sengetøj blandt andet. Det trænger. Mit hovedpudebetræk er på et håndklæde, fordi jeg sover med to forskelligformede hovedpuder.

Har filet neglene på min ene hånd, og lagt et lag lak på. Det bliver garanteret påtalt i morgen, men jeg vælger at være raket ligeglad. Det giver en følelse af at være lidt fin og feminin. Har taget mig selv i at rende rundt med løst hår i dag, og ryste lidt ekstra på hovedet. Det er nyklippet og let, så det føles virkelig som en hårreklame at ryste på hovedet så håret suser om ørene, og virker fløjsblødt mod huden.. Ahh..

Ordnede hoppen i dag, i silende regnvejr. Troede jeg skulle have været ud og ride til formiddag, men regnvejr satte en pind i den plan. I stedet for blev hoppen shinet til den helt store guldmedalje. Den tog det pænt. Flettet for og bag, nusset i hovedet, pillet i ørene - dog skulle der nogen overtalelse til her, vasket hove med vandslange og børste. Alt sammen uden at være bundet - kun med lukket stalddør. Det eneste hun bevægede sig væk fra, var håndklædet da hun skulle blankes af til sidst. Hun havde voldsomme gjordkramper som ung, så hun står ikke stille når sadlen bliver fundet frem. Det er blevet mindre, men helt stille står hun ikke endnu. Hun blev ret så smukt, skal jeg selv sige det. Flettet og fin.

..Men regnen regnede videre og jeg endte med at pille det hele ud igen, inden jeg gik tilbage til huset og lavede frokost.. Så holdt regnen op, og jeg kunne gå ned og smække sadel på dyret.. Trak afsted med hende uden glidetøjle - tog chancen.. Og det gik fint.. Hun kaster lidt med hovedet - men ikke noget der bliver til noget seriøst.. Red hende dyb og lang.. Burde lave en masse overgange - og jeg prøver, men numsen har lidt svært ved at få ved sadlen, der er ekstremt glat i læderet.. Må have fedtet den ind, så jeg kan komme til at sidde bedre fast, inden jeg rutcher af et sving, det kunne være ømt! Specielt fordi marken vi rider på et pænt pløret efterhånden. Sjask!

Solen er ved at overveje om ikke snart himlen skulle have lov at skifte farve..
Jeg sidder og spekulerer i, om ikke jeg selv skulle have lov at dufte af noget andet end sure tæer og hest.. Om ikke den taske snart skulle pakkes ud og det sengetøj skiftes?

To do for i dag:
- Bad
- Pakke taske ud
- Skifte sengetøj
- Sætte kameraets batteri til opladning
- Stille vækkeuret
- Søvn..

..sæt igang :-)