Årh, hvor er det bare ucharmerende at være forkølet hele tiden.
Min stemme er nu kommet så meget tilbage at der er lyd på nysene.
Det var ellers en af de få fordele ved det ; at slippe for at høre på det meningsløse skrigeri.

Energien bølger op og ned, desværre mest ned, jeg har svært ved at tage mig sammen til at få lavet noget og imens hober projekterne sig op, proportionalt omvendt af selvtilliden.
Det er synd for mig----------at jeg er så selvoptaget, mens verden går amok.

Sidder og glor lige ind i en pelargonie.
Alle mine stueplanter har holdt flyttedag for at give plads til forspiring i vindueskarmene.
Der ligger også 3 slags kartofler til spiring.
Jeg prøver at planlægge havesæsonen så det bliver enkelt og overskueligt denne gang, men det er ønsketænkning, det ved jeg.

Vi har valgt at aflyse det ene marked i år og det giver mig en fornemmelse af at have tid.
Jeg behøver ikke gøre mig umage for at producere noget, der alligevel ikke sælger....for nu at indrømme det.
På længere sigt vil jeg gerne sælge vævede ting, men jeg skal lige være lidt dygtigere først, og det tager selvfølgelig tid.
Og det der diciplin.
Jeg har fået en ekstra lille væv, der kan flyttes rundt og dvs bruges her i stuen, hvor der er varmt.

I går sneg jeg en havebog med ind i seng og den er faktisk ikke stået op endnu.
Om en måned ligger der ca 7 kg bøger og blade derinde.

I løbet af vinteren har jeg af og til strejfet lidt rundt i haven og undret mig over at jeg nogensinde opholder mig derude frivilligt en hel dag og ovenikøbet har svært ved at komme ind i huset.
Lige idag blæser en ond østenvind og det virker latterligt at have kartofler liggende i vindueskarmen.
Sådan lidt "jeg er psykisk syg og samler på gammel mad".
"Jeg har 42 katte"