Lige nu virker mit projekt rigtig svært at tro kan lykkes.

Jeg skal løbe en halv-maraton, men det er ikke det alene, selv om det burde være nok. Jeg ville måske bare gerne vise omverdenen, og nok specielt min ex, at jeg godt kan. Jeg når mine mål. Jeg er stærk som bare fanden.

Det virker nu bare som om jeg er ved at tage munden for fuld. Eller det er nok nærmere noget med at jeg har gang i så mange projekter at jeg ikke behøver tænke på noget af alt det andet, så jeg lader som om alt er okay. Jeg har det fint. I hvert fald på overfladen. Det er er rigtig sjov leg, men før eller siden skal man ind og have aftensmad og så vender virkeligheden tilbage som et godstog.

Jeg ved ikke hvad der er værst. At jeg er blevet fravalgt frem for et fedt singleliv, eller jeg prøver at overkompenserer. Resultatet er dog det samme. Jeg går ned med et brag. Så er det så spændende om jeg overlever eller ej. Jeg var ikke sikker på om jeg ville overleve en gang til. Jeg har investeret alt i en pige, som viser sig at være ret ligeglad med mig. Hun er udelukkende interesseret i at leve det søde singleliv. Jamen fint så. Det bliver bare uden mig på sidelinien.

Det kunne måske være jeg skulle koncentrerer mig om det jeg skal.

1: Komme over det her chock af et bristet forhold.

2: finde mig et nyt arbejde.

3: finde et sted at bo.

4: finde en bil.

5: Træne til mit halvmaraton.

6: Være god ved mig selv.

7: Nyde mine venner.

8: finde noget hygge.

9: gå i seng og få noget søvn. Det er nok derfor jeg har det sådan lige nu. Er rigtig træt og er på grådens rand. Måske skal jeg bare stemple ud og sove bare et par timer.

Jo jeg skal nok overleve. Jeg elsker mine venner og jeg ved de elsker mig. Kærlighed har jeg nok af. At den kost ikke vil have det, er ikke mit problem. Jeg skal nok klare mig, og et sted derude er mrs. Right, når altså jeg har giftet mig med hende hæhæ ;-).

gaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaab.

Nej nu er det nok.

Tak fordi i lyttede. Nu har jeg det meget bedre.

Peter