Nøej hvor er jeg smadret efter den psykolog-samtale.
Føler mig ked af det og fristet til bare at give op.
Føler mig samtidig provokeret til at stille Jude flere spørgsmål.

Vi snakkede sammen i aftes, han var total træt, så det blev ikke til det vilde, men fik da alligevel lusket en aftale ind på onsdag, efter jeg er færdig i Roskilde.

Jeg glæder mig til at se ham. Glæder mig til at putte, pludre og hygge og blive forkælet.
Så må alt det andet være sekundært.

Jeg er godt nede i et hul i dag, over den psykologsnak. Føler at alt er imod mig, bare fordi jeg ikke er hurtigt nok ude af busken.

Jeg mener - come on - selv vejret er imod mig.
..Det regner i hvert fald lige nu! Øv!