I går var simpenthen den mest lortede lortedag i lang tid, og aftenen var ikke meget bedre...

B havde været på druk lørdag, hvilket vil sige at han så ligger brak HELE søndagen..
Jeg har sagt fra overfor den halvpart jeg ellers troede ville gøre liv bedre og lykkeligere, men som jeg måtte indse jeg ikke havde tid til, selvom jeg er ledig (som det så pænt hedder nu til dags)
Jeg var træt død-træt, så jeg fik mig da en morfar på sofaen, hvilket resulterede i, at jeg ikke kunne sove da jeg gik i seng
Var ked af det, for i dag var sidste gang hos psykologen fordi de lige glemte at fortælle mig hos Danica, at man ikke kan få tilkendt to omgange sessioner på et år - tak for det..
Kunne som sagt ikke sove, B var ikke til megen hjælp, så jeg måtte ringe til min mor, og endte med at lægge mig ind på sofaen til B igen, for hellere ligge dér og være træt i dag, end at gå i seng alene.
Og d.1.september er jeg officielt arbejdsløs! Der er ikke noget at gøre ved det, men det er noget pis!!

Den sidste session hos psykologen gik rigtig godt, og vi fik rundet af og opsummeret + jeg kunne se hvor meget jeg har rykket mig. Hørte Lis Sørensen på vej hjem i bilen og tudede.

Jeg skal øve mig i at acceptere at tingene er som de er, og at jeg 'kun' kan gøre mit bedste og dermed ikke slå mig selv i hovedet over de ting jeg ikke har styr på. Hvilket minder mig om ACS' og vidst nok også AAs 'mantra':
"Giv mig styke til at ændre på det jeg kan og acceptere det jeg ikke kan ændre på" - ikke ordret, men meníngen er der.

Jeg ved at jeg skal lære at slappe af og give slip, det skal nok komme..