Det er dagen efter indgrebet.. det er overstået. Kæresten ligger og flyder på sofaen - eller han ligger faktisk og sover. Det er som om intet er sket, mærkeligt nok. Jeg føler mig lidt tom indeni men det er også stort set det eller.. jeg er da ked men ikke på den måde jeg havde forventet. Jeg er ret chokeret over mig selv. Ikke en gang 5 min. efter jeg er vågnet fra bedøvelsen ligger jeg og joker i sygesengen om hvor grim jeg egentlig ser ud i det tøj jeg har på, og efterlyser herefter en McDonald's burger ( var meget sulten efter "fasten"). Da jeg kommer hjem laver jeg ting som jeg normalt ville gøre på en fridag; går lidt rundt, ser fjernsyn, spiser, ryger osv. osv. fuldstændigt som om intet er sket. Jeg sidder sågar og griner og more mig ved bordet da vi spiser aftensmad.
I dag stod jeg op kl. 08:00 - ca. 3 timer før jeg plejer på en lørdag. Jeg beslutter mig for at lave en rigtig hygge-middag til kæresten. Går i bad, tager make up på, sidder og græder lidt for mig selv ved synet af mit spejlbillede, rejser mig og går ned og handler. Jeg tilbringer derefter 6 timer i køkkenet hvor jeg tilbereder en 3-retters menu til ham. Tanken om gårsdagens hændelse strejfer mig kun en sjældent gang - men jeg er jo også koncentreret og fuld beskæftiget af at lave maden så god og perfekt som muligt. (dårlig undskyldning)
Jeg har dekoreret bordet med servietter og stearinlys og blomster. Rundt om andre steder i køkkenet har jeg sat fyrfadslys - elsker den der romantiske stemning. Jeg anretter forretten og sætter mig ned og venter på ham, rimelig spændt på hans reaktion da det er første gang jeg har lavet sådan noget for ham. Reaktionen er ikke noget særligt.
Stolt præsentere jeg ham for forretten, derefter hovedretten og til sidst desserten. Jeg får et lille tak ved afrydningen. Under spisningen er hændelsen dagen før slet ikke nævnt det mindste.
Vi sætter os op i stuen og stener "Frækkere end politiet tillader" en død syg film, men den måtte ses nu hvor der ikke var andet spændende. Jeg søger efter lidt opmærksomhed, men filmen er i fuld gang og han er meget koncentreret. desperat prøver jeg igen at få lidt opmærksomhed, bare en smule nusning, men nej! Han gider ikke. Efter filmen lykkedes det at fange 5 minutter af hans opmærksomhed - så falder han i søvn. Sidder igen og græder lidt for mig selv, men ikke noget stort, han ligger i hvert fald ikke mærke til noget. Jeg zapper lidt rundt på fjernsynet inden jeg gik herind/ -på.
Jeg havde håbet på en rigtig hygge-aften, med kys og kram og rigtig rå-hygge - men nej! Kunne godt bruge en favn lige nu, men han er gået i seng!!!

Jeg føler mig bare kujon-agtig. Hvordan kan jeg pjatte, grine, lave mad, handle ind, gøre mig pæn osv. osv. efter hvad jeg gjorde igår? Jeg forstår det ikke. Ugerne, dagene, timerne og minutterne inden stor-tudede jeg og synes alt var noget møg, noget uretfærdigt, morderisk, egoistisk noget. Jeg burde da have det værre nu. Jeg er skuffet over mig selv og ser rimlig meget ned på mig selv.

Jeg er jo totalt kold og følelsesløs!!!!!!!!

- Men jeg vil stadig gerne have kys og kram...