Der er sket så meget i løbet af fredag og lørdag, at jeg må skrive det ned et sted. Eller startede det før? Jeg tror det startede med at jeg cyklede forbi 2 elefanter der var ude og blive luftet.

Baggrunden er at jeg sidder med en hovedopgave til d. 23. maj. Samtidig har der været arrangement og landsmøde i Amnesty. Kort sagt virker jeg konstant i tidsmangel. Derfor var min lejlighed også kaos op til min fødselsdag her d. 6. maj. Men på en aller anden måde fik min mor mig overtalt til at holde den alligevel. Onsdagen inden sendte jeg en hurtig indbydelse ud pr. sms (som alle tilsyneladende ikke fik). Jeg ved ikke hvad der gik galt. Det var en multi-sms, men alligevel fik min far og moster den ikke. Godt det samme, for jeg havde ikke planlagt min fødselsdag ret godt. Jeg var stadig igang med at lave frugtsalat da gæsterne kom. Min dåseåbner var væk, så der var færre frugter end meningen. Nærmest for lidt mad. Jeg skulle også lave en lagkage som jeg slet ikke var begyndt på. Der var lige nøjagtig mad nok (eller også var gæsterne bange for at tage sidste stykke). Der var tilgengæld IKKE stole nok, så nogle af os holdt picnik på et tæppe på gulvet. Nåja, alt i alt er der nok ikke nogen der glemmer den fødselsdag - og jeg synes egentlig at det var sjovt nok. Bare gæsterne tilgiver mig.

Næste kapitel starter med at jeg er ved at løbe tør for tøj - resten er til vask.
Jeg vasker sædvanligvis søndag hver 2. uge, og jeg skal bestille tid i forvejen, for vi er flere der bruger vaskeriet. Men jeg havde ikke fået vasket, eller bestilt tid i ugen før min fødselsdag selv om det var på tide.
Jeg har ikke tid i hverdagen, så nu her op til min fætters 30. års fødselsdag havde jeg ikke mere tøj tilbage. Efter som jeg ikke regnede med at troppe op nøgen, så ringede jeg for første gang og spurgte min mor om jeg måtte komme og vaske. Jeg tog omkring 1/4 af mit vasketøj med (for det var hvad jeg kunne have) og cyklede derud, fredag.
Jeg smed også de bukser som jeg havde på ind i vaskemaskinen, så jeg stod tilbage i lange underbukser (det var jo koldt den dag).
Jeg beklagede mig til min mor over at det ikke så særlig fedt ud. Hun hjalp mig ved at finde nogle endnu grimmere og om muligt mere ømme bukser frem som jeg kunne tage på.

Så skete der det at min far kom på besøg. Det skal siges at mine forældre er skilt og jeg førhen boede hos min mor og stedfar - men forholdet er fint mellem alle sammen. Så min far der efter aftale kom med spiritus, kageblandinger og et computerprogram til min søster (han havde lige været i tyskland og arbejder på en kagefabrik), satte sig ind, fik en øl og talte med os andre indtil at min søster fandt ud af om hun kunne finde ud af pc-programmet. Ellers havde han en ven der kunne alt med det.

Men bortsat fra det med mine bukser, var jeg da glad for at se min far. Så kom min stedfar hjem og sagde at naboen var blevet inviteret ind til en øl. Nåja, men fair nok (bortset fra mine bukser!).
Det gik også fint lige til min far blev præsenteret, imens at han var ude af rummet.
Naboen L, taler normalt som et vandfald - men hun var lamslået. Hun sad bare og lignede en der var faldet ned fra månen. Det at min far sidder og kan hygge sig med min mor og stedfar uden problemer, er bare ikke noget der virkede normalt på hende.

Måske for at bryde stemningen, sagde naboen E, "Far til fire" om min far, det blev så rettet til "Far til 2", og af mig til "Far til Piger", hvorefter min mor mumlede "Så vidt han ved" -> Hvad f***** var det?!? Har jeg en bror et sted? Er enten mig eller min søster ikke hans rigtige barn? Hvad skal det betyde? Jeg spurgte ikke, jeg ville ikke have et svar mens at far var der.

Jeg HADER hemmeligheder, lige som jeg hader minipuleringer og løgne. Det kan selvfølgelig bare betyde at mænd kan risikere at have gjort nogle gravide uden at vide det. Måske var det sagt til noget helt andet, men den lille sætning....

Min far gjorde det at han prøvede at præsentere sig som min mors fætter da han kom tilbage. Nu må naboen have været overbevist om at vi tog pis på dem - men nej, det er rigtig nok. Min mor og far er fætter og kusine. Min mor sprang gerne med på forvirringen og præsenterede mig som hendes grandkusine, hvorefter min far også sagde at han var i familie med mig på en eller anden måde.
*Lol* naboerne så ud som om de var kommet ind i et galehus. Men okay, jeg kunne heller aldrig selv have lyst til at finde sammen med min fætter.

Nok om det, da min søster kom tilbage spurgte jeg om hun ville med til en mindre rockkoncert om aftenen. Min far gav os 500 kr. med og det blev aftalt. Om aftenen havde jeg heldigvis nyvasket tøj.

Da vi var henne på den café hvor der skulle spilles, afslørede hun en 4 år gammel hemmelighed for mig. Hun ryger. Det gjorde rigtig ondt at finde ud af at hun har løjet for mig i 4 år. At hun kunne finde på at ryge. Jeg har længe været bange for at hun var typen til det, men hun har gang på gang garanteret mig at det var hun ikke. Jeg føler mig så udnyttet. Jeg giver mig hende al min tillid, tror på hvad hun siger og så lyver hun for mig. Hvor er jeg naiv. Vi var enige om vores holdning til rygning da vi var yngre. Hun var så overbevist om at hun ikke ville begynde og nu hvor hun var ved at være over de sværeste år, var jeg også begyndt at tro på det - og så er hun allerede afhængig.
Det er intet under at hun har skubbet os væk fra hende i de sidste år. Jeg mener det havde hun selvfølgelig nok gjort alligevel, men lige netop den med rygning har skabt en kæmpe kløft. Hun har haft en hemmelighed som hun skjulte fra os. Hun har måtte ud af huset nogle gange om dagen, for at skjule det. Vennerne har vist det, hvilket derfor har været et mere end godt sted at befinde sig. Skyd en lang pind efter fortrolighed mellem søsksnede og "min søs er min veninde" og vend det til; "Min søs er en godtroende tåbe, som jeg endnu en gang udnytter".
Jeg har ikke kunne forstå hvad der skete, men nu ved jeg det. Det ser så grimt ud når hun sidder der afhængig af at sutte på en lille hvis pind. Hun sagde at det nok var hendes teenage-oprør. Men mod hvem? Begge vores forældre ryger, ingen af dem har nogen sinde talt dunder mod at vi skulle begynde. Vi har bare fået konsekvenserne fortalt. F*** dig søs!
Vores stedfar har måske gået mere op i det. Han lovede både min søster og jeg et kørekort hvis vi ikke røg som 18-årige. Det tog min søster da bare imod alligevel - for hun "ville så gerne have et kørekort". Men selvom det kan have noget med min stedfar at gøre spekulerer jeg på om hendes "oprør" mod ham ikke har været tydeligt nok i sig selv. Jeg er bange for at det handler om mig. Det er selvfølgelig en egocentreret måde at se det på - men det er absolut den bedste måde hun kunne have valgt, for at vælge noget stik i mod mig. Det her er min dagbog, så jeg har ret til at skrive mine uforbeholdne følelser ned i den. Jeg føler der er HELVEDES uretfærdigt at jeg altid skal gøres til "helgen". Jeg gider ikke altid være den søde pige, jeg gider ikke altid være den der gør det rigtige. Jeg gør det jo ikke for andres skyld, men fordi det er mine egne valg. Jeg lytter ikke til dem der er hverken for eller imod de ting jeg gør, eller rettere jeg lytter til begge dele - og træffer mine egne valg. Men altid, EVIG OG ALTID, skal jeg hænges ud som en kedelig Helgen. F*** dem! Jeg kan sg da ikke gøre for at jeg ikke gider at ryge bare fordi det er "Cool". Jeg kan ikke gøre for at jeg ikke hovedløst hælder alkohol ned fordi "Det gør alle andre". Jeg kan ikke gøre for at jeg ikke drikker hverkan kaffe eller øl, for "hyggens skyld". Undskyld mig, RØG er rent faktisk irriterende, jeg behøver ikke læger til at fortælle mig at mennesket ikke kan tåle cigaretter - det kan jeg sg da mærke. Alligevel skal jeg til hvert eneste sociale arrangement udsættes for så meget røg at mine øjne stadig sviger dagen efter og jeg har det som om jeg ikke kan få luft når jeg sidder til festen. Men jeg gør det for jeres skydl. Jeg skal sidde og se på min familie bliver dårligere og dårligere pga. cigaretterne, med en viden om at jeg nok mister en del til lungekræften. Jeg skal se på det, uden at skulle blande mig i hvad de gør med deres liv. F*** det! Jeg elsker sg da min familie og så begår de et langsomt, socialt selvmord som jeg ikke skal blande mig i. Undskyld - men det gør ondt at se på.
Der er sikkert nogle der synes jeg overreagerer, men jeg synes så tilgengæld at I er som frøerne der bliver siddende i et kar vand der lige så langsomt bliver varmere og varmere, til I tilsidst er kogte. F*** jer! Hop dog op, før vandet koger under jer.
F*** Columbus.

Koncerten spillede og min søster lignede en der helst ville væk. Jeg selv kunne ikke rigtig koncentrere mig om musikken, U know why.
Bagefter cyklede vi til en poolcafé. Mødtes med min gamle nabo, som spurgte om jeg røg, det gjorde jeg ikke, hvorefter han sagde "Så det er kun din søster der ryger som en skorsten". Hun havde lige garanteret at hun normalt kunne strække en pakke 3-4 dage. Hvorfor tror jeg overhoevedet på dig længere? Jeg skulle være stoppet da du begyndte at tale.
Vidste egentlig godt at 3-4 dage betød "En pakke holder 1 dag hvis jeg er heldig". Der gør så ondt at se hvordan verden har ædt dig, tygget sig og ødelagt alt din selvstændighed.

Dagen efter var det min fætters 30'års fødselsdag. Man kunne komme et sted mellenm kl 14-18 til mad. Det var meget godt, for jeg var taget hjem til min mor og sove og tog først hjemad til mig selv kl. 13. Faktisk kom jeg først til festen efter kl. 16 - jeg havde taget et langt brusebad hvor jeg forsøgte at vaske "røgen" af mig, men det kunne ikke rigtig lade sig gøre.

Jeg var ikke rigtig i humør til at feste med familien eller til at komme til min fætters fødselsdag. Min fætter er også lidt speciel. Det gør det heller ikke bedre at søs fortalte ham sandheden før mig. Hvad har jeg nogen sinde gjort for at hun ikke ville stole på mig med det? Jeg har gjort alt for at støtte hende, hjælpe hende og være der for hende.
Men det kan være lige meget, 4 år indhenter jeg aldrig.
Kløften gør ondt, hun har skubbet mig så langt væk fra hende som hun overhovedet kunne, og jeg har kæmpet mod lufkasteller. Man kunne tro at jeg ikke har givet hende plads til at trække vejret, men det har der bestemt også været.

Min fætters fest var ikke noget at råbe hurra for. Jeg kom, og det virkede ikke specielt som om jeg kom for sent, for festen var overhovedet ikke igang.

Jeg vil sige at rammerne omkring festen var ret gode. Et telt ude i haven (med varmeblæser). En pølsevogn med personale, sodavand, øl og spiritus stillet til frit brug, senere kom der snacks og slik på bordene (en del populære frøer), forskellige is blev delt rundt, det sidste jeg så var Pizza der kom ind (men det skulle nok have været flere forskellige, istedet for ens). Jeg så også nogle burgerbrød - men jeg gik omkring kl. 21.
Jukeboks sat op, så man kunne vælge sine egne sange (not bad). Han havde også sat et lærred og maling frem, så gæsterne kunne tegne på det til ham.

Hvad der var knap så godt var stemningen. Da musikken var god ville min fætters kone skue op for den, hvor efter han nærmest opførte sig som et barn og råbte vredt af hende - ja, kun for det. Hun gik naturligvis ind. Jeg selv ville ikke have talt med ham resten af den dag - og næste med. Der var nok gået 2 måneder før jeg havde tilgivet ham og 5 før jeg havde glemt det. Så kunne godt forstå hende.
Min mormor sad og følte sig skyldig, for hun havde lige inden talt med min fætter om at musikken var for høj til at man kunne tale sammen.
Men det er ingen grund til at råbe af "A" alligevel. Det havde hun ikke på nogen måde fortjent. Min fætter er heldig overhovedet at have hende og de er kun lige blevet gift.
Jeg mener hvad har han at tilbyde hende? Han var engang "en god dreng" og for ca. 9-11 år siden kunne jeg også godt lide ham, men nu er han en stor fed mand, besat af Kim Larsen, haft problemer med øl og økonomi, uden forståelse for andres følelser, racist og i det hele taget meget lukket af sind. - Hvis jeg ærligt skal beskrive ham. Det håber jeg selvfølgelig aldrig at han ser, men det er sandt. Der er også noget godt ved ham, han er normalt en munter fyr, følsom når det gælder ham selv og jeg har stadigvæk håb for ham. Men det går næsten altid galt når vi taler sammen. Har her ingen idé om hvem jeg er, om end han virker som om at han er interesseret i at finde ud af det.

For et stykke tid siden nu, gættede min fætter helt seriøst på at jeg var lesbisk og brugte det som forklaring på at jeg ikke havde en kæreste. Jeg er 100% ærligt til mænd. Jeg ved ikke om jeg har et snert af biseksualitet over mig, for jeg har ikke noget i mod kvinder (til en hvis grænse), men det er mænd som jeg er til, det er en mand jeg savner - ikke en kvinde.

I går var han fremme med den lesbiske teori igen, om end ikke så alvorligt som sidst. Men han tror tilsyneladende ikke på det jeg siger, og det at han tror at jeg lyver over for ham, gør mest af alt at jeg ikke kan fordrage ham. Jeg har gjort alt for at være en ærlig person, både over for ham og alle andre, og så nægter han at tro på mig når jeg fortæller sandheden.

Om aftenen da jeg ville til at gå, på et tidspunkt hvor langt over 1/2 af gæsterne iøvrigt for længst var gået og mine forældre lige var smuttet, gik jeg hen for at sige farvel.
Så spurgte han mig hvorfor jeg ville gå. Jeg glemmer altid at man skal have en "god undskyldning" for at gå - og det har jeg sjældent. Jeg er som regel bare træt af festen. I det her tilfælde var alle jeg talte med gået. Så jeg sagde noget med at nu var mine forældre lige gået, så det virkede som et ret godt tidspunkt at smutte på. Okay, ikke den bedste måde at forklare sig på, det indrømmer jeg. Men så begyndte han på at "han havde håbet at jeg var begyndt at blive mere selvstændig,og ikke så afhængig af hvad mine forældre gjorde".
Det er selvfølgelig del af hans helgen/sød pige/dengse opfattelse af mig. Jeg sagde at jeg da boede for mig selv, hvorefter han sagde at det jo var min første uafhængige handling... Så blev jeg da nød til lige at minde ham om at jeg har boet et år i Belgien, men det havde han da vist lige glemt.

Det er ret svært at "bevise" at man er selvstændig når man gør alt rigtigt - jeg har iøvrigt heller ikke noget at bevise over for ham. Det længste han som 30-åring har boet hjemmefra er 5 minutters gang. Da han flyttede hjemmefra, spiste han alligevel hos mor og far hver aften, mens jeg bor i en anden del af byen end mine forældre, og ikke har gjort sådan på noget tidspunkt. Førhen når man kom hjem til hans fødselsdag, var der ikke engang ryddet op - det gør jeg da i det mindste når der kommet gæster. Manden fik et barn ret tideligt, men istedet for at leve op til det, endte hun med at blive passet af "farmor og farfar". Det var også hans forældre der til sidst måtte tage over og styre hans økonomi for ham. Det har mine sg da aldrig gjort.
Kom igen og sig at det er mig der er den uselvstændige. Jeg virker kun sådan ude fra, fordi jeg er "min egen voksen". Må jeg lige være her?

Men jeg må indse at det i det her samfund er vigtigt at bevise alt ting. Det er ikke nok bare at være. Jeg ved ikke rigtig om jeg har lyst til at lytte til det. Jeg er faktisk bange for at træffe beslutniger på at "skulle bevise mig selv". Derfor har jeg endnu ikke fået lavet den tatovering som jeg ellers gerne vil have (den lovede min fætter faktisk at betale når jeg blev 21 - det er 2 år siden); Men på den anden side skal det vel heller ikke stoppe mig fra at gøre det jeg synes, selv om det virker poppet på mig? Jeg skal nok i virkeligheden "bare gøre det".
Det er bare så irriterende at jeg føler jeg bøjer mig for verden ved at gøre det.
Ungdomsoprør? Jeg har et oprør med den verden som vi lever i!

Min fætter tilbød at købe mig en taxa hjem, men jeg havde ikke lyst til at blive fanget i en lille, lukket tingest, med alt det jeg havde at tænke på. Så hellere cykle 4 kilimetre i regn. I needed air.
Jeg skal heller ikke stå i taknemmelighedsgæld til ham. Det er også dumt at betale for sådan noget. Jeg kan cykle fint selv tak. Jeg havde alligevel ikke drukket ret meget. Det kunne jo være at han troede det, men med hans holdning til mig, så tror jeg ikke at det var derfor. Der er nok noget familekærlighed mellem os, men det er "Tuff love" eller en rest af hvad der engang var. Dengang da vi talte godt sammen. Før han druknede i sin egen dårlige selvtillid, en gang hvor han rent faktisk ejede evnen til at se længere end sig selv.