Min mor kontaktede mig pludselig i dag, og i løbet af et kvarter blev det besluttet at vi skal i sommerhus i morgen. Jeg glæder mig til at skulle af sted, men jeg har det ikke helt godt med, at det allerede er i morgen. Jeg skal helst have et par dage at tilpasse mig i, ellers bliver jeg nervøs. Jeg reagerede ved at have et massivt ædeflip. Dem har jeg ikke haft så mange af på det sidste, så det gik mig rigtig meget på. Jeg ville gerne tale med sus om det, men det lykkedes mig ikke at få hende på tomandshånd. Hun spurgte dog til hvad der var galt, men en af de nye vikarer var til stede, så jeg kunne ikke sige det. Jeg gik helt i sort, sad sammenkrøbet i lænestolen uden at sige den mindste lyd, mens jeg kradsede mit ben rigtig hårdt. I det øjeblik sus forlod lokalet for at gå ned til A til bostøtte, sprang jeg hen til skuffen med knive og greb den første, men også sløveste og prøvede at skære mig. Vikaren råbte stop, holdt fast om mig og tog kniven fra mig. Jeg begyndte at tude og hyperventilere. Sus havde hørt spektaklet og kom farerne og tog over. For en gangs skyld kom A ikke i første række, men måtte nøjes med vikaren. Sus holdt om mig resten af aftenen, mens jeg græd ud, og hun undskyldte mange gange.