Torsdag, fredag, lørdag og søndag formiddag var jeg totalt overskudsagtig, og især torsdag overvejede jeg om det var min medicin der endelig var begyndt at virke, men i går eftermiddags brød jeg fuldstændig sammen foran en af pædagogerne. Jeg tudede så snottet løb ud af næsen på mig. Jeg er så træt af, at det altid er mig der skal holde mig ajour med drengenes særinteresser, så vi kan diskutere dem. Jeg er træt af at mine særinteresser bliver nedgjort eller fejet af bordet, fordi de ikke gider at snakke om noget de ikke ved noget om. Jeg er træt af, at skulle gøre mig dummere end jeg er, fordi jeg er flov over at have mere uddannelse end nogen af de andre. Jeg er træt af hele tiden at skulle bekræftige A og AM om at de er gode nok. Jeg er træt af at skulle være rædselslagen for om A flipper ud, og at jeg derfor altid skal være på vagt. Jeg er træt af at A altid kommer i første række.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.