Personalet på afdelingen tog mig ikke helt alvorligt, da jeg syntes det var et problem, at jeg i snit kun sover 6 timer hver nat. De syntes det var synd for mig, at jeg vågnede så tidligt, men helt ærligt så stort var problemet vel heller ikke. Men det er et stort problem. De glemmer tit, at jeg er handicappet, at jeg bruger langt mere energi på at bearbejde verden omkring mig, og at jeg derfor også har brug for mere søvn, helst 8-10 timer. Jeg har mistet appetiten, og jeg har meget svært ved at tænke sammenhængende tanker, og helt simple opgaver er fuldstændigt uoverskuelige. Jeg burde være glad, fordi jeg endelig har fået den institutionsplads, alle omkring mig forventer det, men jeg er for træt til helt at opfatte, at det har noget med mig at gøre, jeg er bare trist hele tiden.

Jeg havde besøg af en veninde i går i en times tid. Det var faktisk rigtig hyggeligt. Hun bragte et lille pust af den virkelige verden ind til mig. Jeg tror hun blev lidt chokeret, for jeg var alt for udmattet til at lade som om tingene går godt.