Det sidste jeg ørte inden jeg skulle ud af døren i dag var min stedfar der sagde "- og så kan du begynde at spekulere på hvordan du vil dele vores økonomi op!".
Det skete lige da han kom for at spise aftensmad. Min stedfar kom sent, så at jeg sad at spiste (uden at vide at jeg skulle afsted)og at mor sad og lavede lektier. Han troede at vi var begyndt uden ham og snuppede en tallerkenfuld mad fra panden på komfuret som jeg lige havde gjort. Så sagde mor at han godt kunne have taget panden med ind til bordet, da hun kun sad og ventede på ham (han havde ikke givet besked). Kort efter sagde min stedfar til mig at jeg skulle huske at smørre madpakke i dag, med det mente han at jeg havde glemt det i går og at han egentlig var møg sur på mig - det er sådan han siger tingene, for det er ikke min madpakkedag i dag. Først forstod jeg ikke, men så huskede jeg. Det er første gang jeg nogen sinde har glemt det, og han var sur. Så sagde mor et eller andet om skoler, tid og respekt som jeg ikke hørte det hele af, og så flippede han. Jeg skulle gå, og inden jeg gik hørte jeg fra en mand der ikke siger sådan noget for sjov "- og så kan de begynde at spekulere på hvordan vores økonomi skal deles!".
Jeg er gal på ham, såret følelser måske. Såret over at han har været familie i mine følelser, mens jeg ikke kan huske at han nogen sinde har vist mig andet end irritation over mig. Så nu er det "så skrid da idiot" fra min side.