Godt Nytår til alle.
Det har været en uge i katastrofernes tegn, hvor vi igen har oplevet hvor hård tilværelsen kan være og hvor sårbare de udsatte og fattige dele af verdens befolkning egentlig er.
Katastrofens omfang er vokset og vokset, og vi tager alle del deri, nogle som direkte berørte og andre som tilskuere, der er prisgivet pressens fremstilling af tingene.
Det er forfærdende at se og høre alle de skæbner der vises frem i lyset, og det er samtidig rørene at se, hvordan lokalbefolkningen derude hjælper, også selv om det medfører store afsavn for dem selv.
Situationen er denne gang atypisk fordi der er gået mange vesterlandske turisters liv tabt, og dette gør utvivlsomt at vi engageres endnu dybere og er endnu mere villige til at "slippe en skilling" i en god sags tjeneste.
Alt dette er jo kun godt, men når vi ser tilbage på krige i Afrika der for få år tilbage resulterede i over 1 million dræbte, og at Aids årligt dræber væsentligt et større antal mennesker, kan jeg godt undres over, at der ikke der var/er større vilje til at hjælpe på disse områder.
Efter min mening bør vi fremover huske i hvilket forhold det internationale samfund er villige til at hjælpe denne gang og så tilbyde den samme hjælp når der er katastrofer andre steder, - også selv om der ikke lige er det store antal døde fra vor egen del af verden.
Der er desværre ofte en tendens til, at f. eks. pressen ikke i samme grad har interesse for de ting der f. eks. sker på det afrikanske kontinent, og det giver efter min mening stof til eftertanke.
Jeg håber derfor at året 2005, i lyset af katastrofen i Asien, vil blive året hvor vi i højere grad vil få øjnene op for den tredie verdens problemer, og begynde at yde en effektiv og anstændig indsats der.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.