Nu letter de igen lidt efter lidt . smerterne, - de smerter der i det daglige altid er der mere eller mindre, men som jævnligt mander sig op og forsøger at overtage mit liv.

Jeg har tre discusprolapser i nakken - halsen der ikke kan gøres noget ved, og de sørger lige for at fortælle mig at de stadig er der.

Siden torsdag aften i sidste uge har det været et helvede hvor smerterne er taget til, indtil det toppede mandag, og atter begyndte at gå den rigtige vej.

Atter måtte jeg ty til de stærke smertestillende midler, jeg ellers har stillet langt væk på hylden, men når man ligger og kaster op af smerte, er der ligesom ingen anden udvej.

Jeg er ellers holdt op med at spise medicin til daglig, i erkendelse af, at kun JEG alene skal styre mit liv, og smertestillende medicin i daglige store docer er jo ikke sundt.

For at slå hovedet på sømmet dumpede der mandag et brev ind af postkassen fra Smerteklinikken på OUH, som jeg blev henvist til for over to år siden.

Rart at vide, at de nu har tid til at se mig, - nu hvor jeg efterhånden selv har lært mig selv at leve med smerterne.

Jeg er heldig og viljefast nok til selv at kunne styre det, men kan da godt frygte for de mennesker der ikke har den fornødne selvopholdelsesdrift og kampgeist til at modstå det enorme pres det er, at have stærke smerter hver dag og skulle leve med dem.

Nå - nu går det godt igen, og hvis der ikke sker tilbagefald vil jeg kunne holde det i ave, på et acceptabelt niveau et stykke tid igen, så om en tre fire dage er alt forhåbentlig normalt igen.

Ørnen / Henning Ø.