Hej dagbog, de køber blomster til min mors kiste til i morgen. Det er okey, men jeg ved som sagt at min mor sagde, at blomster var noget man skulle komme med imens hun levede.. for hun havde ikke glæde af dem, når hun var død. Jeg kom dog aldrig med blomster, ud over de gule fra græsset, da jeg gar barn.. jeg ville hellere komme med et lys til hende, for hun havde nok at vande på. Så, når jeg besøget hendes sten, så vil jeg i stedet sætte et grav lys ved hendes sten. Jeg ved godt, hun heller ikke ser lyset.. men det er bare mere min stil.

Jeg tænkte vi efterladte hver kunne sætte et fyrfads lys på min mors kiste i kirken. Præsten havde snakket om, at vi kunne sætte lys i kirken.. men et fra os hver på kisten..da jeg nævnte det, kunne jeg se at min far og bror holdte en tåre tilbage.

Jeg forstår stadig ikke, at jeg ikke kan snakke med min mor mere.. det er underligt som sagt, - hun har jo altid været der. Jeg ville ønske jeg kunne gå tilbage i tiden, of få hende til at sige nogle ting på en video. Så jeg altid havde det, når jeg savner hende.

Jeg prøvet at undgå at græde alt for meget, når jeg er sammen med min far.. for han er virkelig knust. Det er jeg også, men det nytter ikke noget. Vi er nød til at få det bedste ud af en dårlig situation. Vi er nød til at holde hinanden oppe! Mor sagde jeg var den stærkeste af os to brødre.. jeg må være stærk for min far. Huske på, at følelser fine at have, men engang imellem er man nødt til ikke at lade sig styre af dem, for det tjener ikke alle.