Så blev det også nytårsaftensdag...
Og jeg prøver at tage mig sammen til at komme igang med dagens arbejde...
Men først skal jeg lige spise min toast.
Er lige kommet hjem fra en tur til købmanden med Lille-manden... med Erik (skal selv lige vende mig til at stoppe med at kalde ham alle de forskellige kælenavne der er dukket op den sidste måneds tid).
Vi købte ellers stort ind til Nytårsaften igår, men af en eller anden grund havde vi glemt at tænke på andre drikkevarer end champagne og børnechampagne...
Bo er taget ind til sin farmor med en nytårsmiddag, som vi har forberedt hhv igår og i dag, til hende. Og så tager han Sushi med hjem, som vi voksne skal spise... Børnene har bestilt Fondue, de er ikke meget til Sushi.
Og ud over at Bo sådan set virker i fint humør det meste af tiden, så er han lidt mut for tiden... Det er ikke til at finde ud af hvad der er grunden, tror heller ikke han selv ved det... Men det kom så igen til udtryk i går aftes.
Bo havde ikke kunne falde i søvn den forgående nat, og efter indkøb og pillen-julepynt-ned og lidt generelt oprydning, satte han sig på sofaen med Erik på maven, og faldt i søvn. Jeg fortsatte med lidt oprydning, og da kl var 5 gik jeg så igang med noget aftensmad... Og begyndte at tilberede Bos farmors mad sideløbende, som det også havde været Bos plan at gøre. Tænkte på alle de gange Bo havde lavet mad til os allesammen mens jeg fik lov at slappe af (SOVE!) på sofaen, og var glad for endelig at kunne gøre gengæld.
Men da det jo også var mad til farmor, dukkede der jo konstant småspørgsmål op i mit hovede som jeg måtte have Bo til at svare på. Og så var det han virkede så trist, men han sagde ikke hvad der var, og jeg tænkte det nok bare var grundet manglen på søvn.
Han kommer så ud i køkkenet for at være med, og jeg siger han ikke skal føle sig forpligtet til det, men bare slappe af, hvis han vil.
Men han vil meget gerne være med, siger han... Og jeg tænker Super! for jeg har aldrig prøvet at lave andebryst før (på trods af at det var noget af det bedste jeg vidste, før jeg blev vegetar), og det ville være rart at han tog sig af det.
Så bliver han siddende lidt... og jeg tænker at nu skal vi snart i gang med resten, for at det skal times med vores fadgrønsager. Så går han op på toilettet, og da han kommer ud i køkkenet igen har han overtøj på og siger han vil gå en tur...
Og så gik jeg igang med andebryst og laks... Og tænkte han bare skulle have lov at have fred, så kunne jeg jo altid ringe og høre om han ville spise med, når maden stod på bordet...
Men jeg var lidt for meget i tvivl om hvornår det andebryst havde fået nok... Og da han hørte, at jeg også var gået igang med andebrystet, var det lidt som om det hele blev meget værre...
Han kom hjem... Og selvom jeg var gået ret tidligt igang med maden, var kl alligevel blevet halv 8 efterhånden...
Og selvom det ikke direkte var det han var ked af, viste det sig, at det der havde tricket det hele, var at jeg for en gang skyld ville være den søde, der lavede mad, mens han var den trætte der fik en lur på sofaen... Han havde åbenbart glædet sig til at vi skulle lave mad sammen, og havde ikke rigtig kunne samle sig sammen til at være med da først jeg var gået igang...
Hm :(
Så meget for at prøve at give ham lidt ro.

Men så aftalte vi at gøre det godt igen efter ungerne var gået til ro... Hvilket de gjorde ret sent, da vi pludselig spiste så sent, og bagefter havde aftalt at spille mit nye spil (Elfenland).
Og så lavede vi kransekage... og hyggede os rigtig godt... Og stod op igen kl halv syv imorges og stegte et nyt andebryst... Fordi jeg havde misforstået og troet at andebrystet kun var til os, men halvdelen var så til hans farmor...
Så der er vist ikke rigtig nogen der ved hvad der er galt... Men i hvert fald skal jeg vist blive bedre til at 'tvinge' en lille delforklaring ud af ham, første gang jeg fornemmer noget... For havde jeg spurgt ham allerede første gang jeg spurgte til 'farmors' mad, havde han jo sagt det, og det ville ikke være for sent at få ham med ud i køkkenet og give ham plads, i stedet for at forsikre at der var styr på sagerne og se ud til at klare det hele på én gang...
Og så skal han måske blive bedre til at sige noget så snart det er galt, i stedet for at vente til det er helt for sent at ændre noget...
Men det var jo ikke maden der gjorde det store... Der er jo noget andet der trykker, og det kan han ikke sætte ord på... endnu...? Men må bare prøve at få hverdagen til at gå så godt de nu kan, og måske tvinge ham til at være mere med til at præge en dags indhold i de perioede han er dårligt tilpas, i stedet for at lade ham selv træde mere og mere i baggrunden, hvilket bare gør det hele være...

Og Erik vågnede kl 4 i nat og var sulten... Og jeg var træt, og satte mig lidt ekstra godt til rette i sofaen, og sad så og sov med ham i armene til kl kvart i seks... Lagde ham over og sov i 3 kvarter indtil vi stod op, og så gik der også kun en halv time før Erik var sulten igen...
Det bider sig selv så meget i halen at tro man skal sætte sig godt til rette når man skal amme mens man er træt... Jeg havde sovet så meget bedre, hvis jeg lige kunne holdemig vågen den halve time mens han spiste og så kunne lægge ham og mig selv i hver vores seng derefter... Men pyt - op kom jeg da ;)
Og tror vi får en rigtig hyggelig nytårsaften... Bo, mig og ungerne... God mad, og raflespil og lidt fyrværkeri... Og sikkert en del spil af forskellig art :)

Glædeligt Nytår allesammen.