sygeplejersken ville ikke give hånd

No name girl
8 år siden
Jeg er ingen namedropper
Olivia Birch...
9 år siden
Morgens musik
Halina Abram...
7 år siden
Positivitet?
Luna Mø
7 år siden
Helbred
Hanna Fink (...
9 år siden
Kreativitet overtager
Christacia
10 år siden
Ptojekt SØNDAGSJAM
Martin Micha...
5 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
16 år siden
Det ender med en silhuet
Olivia Birch...
9 år siden
julen 2013
Frode Lindtn...
11 år siden
Eksamensangst og mit nyes...
Merida Dunbr...
5 år siden
Næste stop: normalitet
Syrene Hvid
5 år siden
Slush ice til en hund
Regitze Møbi...
10 år siden
Roligt forelsket..
Sophie Hatte...
12 år siden
Musik fra USSR og Danmark
Halina Abram...
6 måneder, 29 dage siden
Lange dage giver lange pa...
Neola
3 år siden
Denne påskeferie har været så modbydelig at jeg næsten ikke selv kan tro på det. Jeg er ikke i stand til at beskrive det i ord. Det gik endda så vidt, at en af de andre beboere så mig græde, hvilket måske ikke lyder af meget men det er det. I går kom så den reaktion jeg havde gået og ventet på. Jeg skar mig og måtte vente 3 timer på skadestuen. Det gjorde nu ikke noget, for jeg kan godt lide venteværelser, og jeg sad sammen med en af de pædagoger jeg kender bedst.
Da jeg blev kaldt ind ville sygeplejersken i første omgang ikke give mig hånden. Jeg blev ked af det, for er jeg virkelig så klam? Heldigvis var det en anden sygeplejerske der var der mens lægen syede. Vi pjattede, og som sædvanligt virkede jeg totalt overskudsagtig. Hvorfor skal jeg altid være så fake?

Da vi kom hjem, var det meningen, at beboere og personale skulle på Bones, men selvom jeg smilede havde jeg det rigtig skidt og ville ikke med. Jeg kunne mærke på pædagogerne, at noget var galt, og jeg kunne da også fra mit køkkenvindue iagttage, hvordan en meget bevidstløs Lille My blev hentet med ambulance. Det er min anden veninde på under en måned der har forsøgt selvmord.

Jeg blev helt hysterisk og tudede og tudede og slugte en hel håndfuld Alopam (pædagogerne har tyvstjålet mine Panodiler). Jeg holdt op med at græde, men blev i stedet rasende og sendte en ret sur besked til den pædagog der befandt sig på Bones.
Det medførte flere problemer:
1 Hvis man vil taget helt seriøst, skal man ikke som det første sende en SMS
2 Alopam viste sig at være ganske ufarligt
3 Det var ikke pædagogen på Bones der modtog min SMS, men hende på hospitalet.
Hun skyndte sig hjem for at se til mig. Hun ringede til vagtlægen hvor hun fik at vide, at jeg bare skule sove rusen ud. Hvilket jeg så gjorde.

Hele dagen har der været en pædagog inde ved mig ca en gang i timen for at se til mig.

Jeg glæder mig så meget til at det bliver hverdag så jeg igen kan trække vejret.

Føler mig så egoistisk over at tage pædagogernes tid når nu dem der ligger over mig i "sundt-for" hierarkiet har det så skidt. jeg ligger på en delt 4. plads ud af 10 og det er kun mig der ved, at det eksisterer.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget sygeplejersken ville ikke give hånd er publiceret 04/04-2010 17:08 af Linda Larsen (Lindala).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.