Jeg har ikke spist og drukket i 68 timer, men jo længere tid der går, jo mindre lader personalet til at interessere sig for det. Aftenvagterne så stort set ikke i min retning.
Nej, nu er jeg ikke helt fair. For dagvagterne er blevet mere obs på mit almindelige velbefindende, og snakker med mig om helt dagligdags ting, hvilket er rigtig rart, det får mig nåsten til at føle mig som et menneske.
Jeg havde faktisk overvejet at tage imod aftenbakken i gårs aftes, men da jeg fik den udleveret var ALT galt:
Jeg drikker kun light saft - der blev serveret almindelig saft
Jeg får proteindrik som mellemmåltider (nægter at drikke dem fordi de er helt usædvanligt modbydelige) - I går fik jeg en serveret som en 400 kcal apperitif
Jeg skal have små portioner - jeg fik serveret en stor
Jeg skal have specialkost - jeg fik serveret almindelig kost
For almindelige mennesker ville det måske ikke gøre det store, men jeg har Aspergers syndrom og er oven i købet spiseforstyret, så det fik min verden til at bryde sammen. Jeg lå hen over bordet og hulkede i et kvarter, hvorefter jeg gik ud på badeværelset og skar mig med et glasskår.

Da jeg senere lå i min seng uden at kunne sove talte jeg for sjov mine nye snit, der var 42, hvilket jeg lidt morbidt fandt morsomt da jeg er i gang med at læse Douglas Adams' pentateuk også kaldet "the ultimate guide to the galaxy".