Er ked af at skuffe dig, men jeg kunne ikke ” klare ” at tage til psykologen igen.
JEG VISTE DET BARE !!
Skrev en sms og spurte hvorfor hun ikke havde været af sted – jamen hvorfra jeg viste det !!
JEG VISTE DET BARE !!
Skrev et surt opstød om at det er takken for at prøve at hjælpe, men fik ingen svar.
JEG VISTE DET BARE !!
Jeg vil gå igennem ild og vand for at hjælpe hende, men det ender som regel med, at jeg står forkullet og våd tilbage. Rækker en hånd ud, og den bliver grebet for igen at blive skubbet væk. Vender ansigtet, fælder en tåre og spøger sig selv hvorfor.
Det er den samme historie om og om igen. Uanset hvordan og hvor meget jeg prøver, så ender jeg med at blive kasseret – dur ikke væk, og så står jeg tilbage med en tom følelse af – Tak for hjælpen, skulle det være en anden gang. For der kommer en anden gang hvor historien gentager sig, og jeg smider alt hvad jeg har i hænderne for at hjælpe. IGEN
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.