Man skal ”skunte kimse” af en god middagssøvn (fra 12 til 15)!
Åh ledighedens privilegier…

Med stres og jag der sandsynlig vis kunne skræmme selv den mest fleksible blæksprutte væk, fik jeg klaret min kokke-tjans til UG.
Selvom jeg til sidst var overbevist om at ALT ville gå galt, løste det hele sig alligevel. Maden kom i hvert fald frem til tiden, på bordet og indtaget med ”mmm’er” og tilfredshed. Jeg har ikke fået tilbagemelding om madforgiftning, så jeg kan vel godt sige at det var vellykket (og frygtelig underbetalt i forhold til arbejdsindsatsen).

Mit hjem er nu blevet TOTALT cleanet for kødsaft og persilleduske og det krævede jo altså en lille lur.

De siger vi endte i byen i lørdags! Selv husker jeg intet fra vi forlod festen, men de siger vi havde det sjovt (???).

Det sidste jeg husker, var en meget fuld moster som svingede sig rundt i loftbjælkerne (hun svingede sig virkelig rundt i loftbjælkerne) og LH der på tragisk vis gav sig i kast med mr. No-No. Jeg husker noget om, at adskillige familiemedlemmer kom og forsøgte at få mig til at forklare ”hvad helvede der egentlig foregik”. Som en trofast og loyal veninde, afviste jeg ALLEs mistanke; ”Nej er du da SINDSSYG!!! Det kunne hun aaaaaaaldrig finde på!”

Oh my god

Nå ja, så var der den vaskeægte sønderjyde og hans enormt søde kone. Landmand af den mest ægte (og typiske) kaliber.
Jeg har vist lovet at komme og besøge dem på deres bondegård i august. MH grinene da jeg fortalte om denne aftale som at ”det-da-havde-været-en-meget-sjov-ide” og forvissede mig om, at hvis jeg havde lovet at komme, kunne jeg være sikker på at de tog mine ord for gode vare og højst sandsynligt allerede havde røvmærket den gris de ville slagte i anledningen af mit besøg.

Da bondemanden hørte jeg var single, kunne han ikke få mig afsat hurtigt nok. Han berettede om udmærkede ”farmer-datings”, om hans enlige landmands-kammerat ja selv han søn på 19 år prøvede han med.
”A har a søn. Han er 19 og wugift!” …”og bøsse” tilføjede LH, hviskende i mit øre. Konen gav ham et blik, som afslørede denne fars frustration og manglende accept af sønnens valg. Sønderjyden kastede hovedet lidt stædigt bagover og mumlede noget uforståeligt…også blev der ikke talt mere om DEN SØN!

Jaa, så jeg har en lille ferieplan i august!

Den uundgåelige og nødvendige sludder med C kom da vinen var gået til hoved. Heldigvis gik det glat.
Jo han var faldet for mig ”er blevet meget meget glad for dig” og kunne ikke afvise et ønske om, at vores venskab skulle udvikle sig til mere. Til alt held er han mere end villig til at slippe det ønske og vi kan forsætte vores venskab.
JEG FIK SAGT FRA….JEG FIK SAGT NEJ….JEG GIK IKKE PÅ KOMPROMIS MED MIG SELV FOR AT TILFREDSSTILLE NOGEN MAND.

Praiiiiiiiiiiiiise the lord and there IS still hope!

Jeg tror sgu ikke jeg før har oplevet noget som det jeg har med C. På rekord tid har vi udviklet en indbyrdes forståelse og ømhed for hinandens person. Måske har det ikke været så skide ligeværdigt pga hans mere ”romanceprægede” følelser, men jeg synes virkelig jeg er kommet tæt ind på livet af ham og omvendt.
Uden at flippe helt ud og ende i en eller anden overdreven begejstring, tror jeg faktisk at C kunne blive en rigtig god og tæt ven for livet.
Jeg er rent ud sagt ELENDIG til at lukke mennesker ind og mine helt tætte venner har jeg hevet med mig fra barn –og ungdommen. Men C har jeg sgu ladet komme til og bedre endnu; han fremstår også selv utrolig reserveret hvilket normalt får mig til at lukke HELT i.

Nu håber jeg inderligt at han virkelig VIL ”bare et venskab” og at hans interesse ikke kun har været møntet på at kysse, knalde og holde i hånd (uhh en anderledes rækkefølge).

Nå men de sagde altså vi tog i byen. Jeg vågnede op ved siden af C og var aldeles BLANK mht hvordan jeg mon var endt der. Valby – city – hos C…der var ingen logik.
Det viste sig så til, at jeg havde glemt min nøgle i LH’s bil. C fortalte at jeg havde reageret ret voldsomt, ja faktisk brudt sammen på en kantsten og frygtede at jeg havde mistet min nøgle for good (har ingen x-tra).

Han lavede kaffe og vi blev enige om at tage på stranden.
Jo jeg var træt men ingen tømmermænd! Det undrede mig…de kommer sgu da altid….og det gjorde de så I DAG…NU!