Puha.......puha, igår var en kamp at komme igennem. Altså ikke fordi jeg lavede noget, men fordi jeg havde drukket afsindigt meget af alt muliigt forskelligt lørdag aften.

Dårlig hvidvin med veninden hjemme. En ven kom forbi med portvin?, og så drak vi det - i øvrigt pissehyggeligt at se ham - en familieven, der er flyttet til Spanien med kæresten. Veninden og jeg synes også lige vi skulle smage store baileys med is, noget med nogle gamle fælles oplevelser fra Spanien, og så drak vi det. Venininden ville på bar og drikke dyre drinks, - jeg er virkeligheden langt mere til skumle lokaler og store fadøl, men - hun havde ikke været på den bar før, og ville gerne prøve. Vi lagde ud med at være meget optimistiske og studere kortet nøje, og vælge nogle spændende drinks til os. Vi fik dem og sagde høfligt at de så meget flotte ud, og prøvede forventningsfuldt at drikke dem, men det var ærlig talt som at skylle parfume gennem smagsorganerne. Nippede til min uden at kunne (sker aldrig), men veninden kunne slet ikke lide hendes, - og så drak jeg den istedet. Derefter tog vi på Gefährlich og dansede og drak natuligvis endnu mere. Nok til at bar-manden begyndte at kunne huske, hvad jeg ville bestille, når jeg kom op. Suk... Men den historie om kvalmen og dynen hele den dejlige dag igår, er kun den kedelige del af historen.

Den gode del er, at jeg havde det fantastisk. Havde taget en saks og klippet alt mit hår af hjemme i køkkenet, og følte mig 20 kilo lettere hele natten. Hop hop hop jubiii, en pil gennem luften en latter i himlen, hop hop hop. Jeg følte jeg fløj. Det var så dejligt. Veninden er homo, og eftersom vi var to ude sammen, jeg er godt en halv meget højere end hende, og jeg nu har hår som en KZ fange (målet var Halle Berry i James Bond, eller Betty Boob), troede folk vist, at jeg mest af alt var til hende....hvilket er morsomt, når man ved, at ... at ... uff, det er ømt...lad os bare kalde det kærestesorger med efterfølgende behov for nænsomhed og s..

Nå, men det føltes alligevel som om alle var vilde med os, som de alle var mænd, og som de alle syntes vi var dejlige (ja, jeg var meget fuld :) og jeg var bare så sindssygt glad, hoppede rundt, følte jeg kunne se alle fra oven og var på en eller anden måde helt ligeglad med den enkelte. Ikke noget med at bage på nogen eller noget. Jeg havde simpelthen alt for travlt med at være glad. Det var en fantastisk oplevelse...og jeg er egentlig ret stolt og glad over, at det er sådan jeg havde det, når jeg nu drak alle hæmninger under bordet. Noget med, at jeg jo sagtens kan "hvile" (noget morsomt ord i denne sammenhæng) i mig selv og være knaldperle alene, noget med at jeg ikke behøver bekræftelse for at være cool. Det var jo sådan jeg var - før for seks år siden, da jeg fik revet benene væk under mig af forelskelse. Åh ha, ikke tænke på ham og det, ikke nu hvor vi skal have det sjovt i aften. Lad være, lad være. Vær stor og rummelig. Du elsker ham, han vil ikke mere, hans tab... Der er kærlighed i mig og jeg kan godt blive glad, både helt uden, og måske engang også med en anden. Der er håb og fantastiske muligheder i fremtiden. Det er det, du skal tænke på, Frk.

I aften er det nytårsaften og eftersom jeg stadig er rystet af vitterligt at have brugt en hel dag i sengen, er mit vigtigste nytårsfortsæt noget i stil med: HUSK AT DRIKKE VAND OGSÅ!

Glæder mig til lækker mad, til at have min fine lilla-bar-ryg top på til at sminke mine øjne kuldsorte, og til at have høje hæle på...det har jeg ellers aldrig (noget med at 178 + 8 giver 186... og så har jeg mange veninder, der er meget mindre, hvis jeg er alt for meget højere kan jeg reelt ikke høre, hvad de siger dernede, eller også får jeg ondt i ryggen af at bukke mig) men man føler sig så fin ;)

Glæder mig, selvom det bare er nytår.