Har lige været en stille luntetur rundt om søerne. Der er smukt i de her dage. Vind, blå himmel og alle de fine rødglødende blade, der flyver omkring en.

Igår var jeg i biffen med en efterhånden gammel veninde. 'A serious man' af Coen brødrene. Meget pudsig film. Estetisk på en mærkelig måde. Underholdende... og også væmmelig.

Veninden knokler. Har lige fået nyt job. Hun er i virkeligheden det mest karriere-agtige mennekse, jeg kender, men det pudsige er, at hun slet er sådan. Slet ikke ønsker at være det, men bare gør tingene så godt, og kommer til at fylde hele livet ud med det. Og så et par rejser med veninder... som om hun har opgivet at det nogensinde kunne være andet. Nå, jeg holder utroligt meget af hende.

Vi dumpede ind i nogle af mine gamle venner hjemmefra, og jeg drak et par øl med dem, mens veninden smuttede hjem iseng. I mine helt unge dage flirtede jeg engang med vens storebror. Vi kyssede aldrig. Vi var bare helt klart glade for at kende hinanden. Han besøgte mig en enkelt gang i København efter jeg var flyttet herover. Han have en søn med en anden. Var vist 4-5 år ældre end mig...

Nå, igår havde ven en utroligt sød og pur-ung ung fyr med. Jeg synes øjeblikkelig at han havde dejlige øjne og et ansigt, der ikke var til at stå for. Og han kunne sådan noget med... hvis andre skal forbi. At trække en beskyttende væk fra vrimlen i taljen. Et eller andet, hvor man føler sig beskyttet... selvom han var sølle 17 år gammel. Helt uskadeligt, og sjovt at mærke en lille flirt fra så ung en fyr, og mærkeligt, at man i min alder, kan synes der er noget mandigt over en 17-årig. I samtalen gik det op for mig, at det var vens brors søn. Var smadret af grin over mig selv. Tænk at jeg er blevet så gammel. Og morsomt, at jeg ligesom blev glad for sønnen på samme måde som med faderen.